Tak!
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 15/12/2021 - 07:00
Teknologi & Videnskab
IT & WEB: Sjældent bliver et skib sat i søen, uden det skvulper lidt…
Det skete også, da vi satte den nye hjemmeside i søen sent søndag aften. Det bedste var, at - næsten - det hele virkede, som vi havde lovet til mandag morgen.
I hvert tilfælde gik skibet ikke til bunds.
Skvulp var der dog som eksempelvis henvisninger/links, der ikke virkede, nogle typografier, der ikke var korrekte og heraf nogle, der stadig ikke er det.
En stor tak til jer, der gjorde os opmærksom på fejlene. I har hjulpet os - og andre - med, at så få som muligt oplevede fejlene.
Et eksempel var vores vejledning i udfyldelsen af SPHT-formularen, som bliver læst af rigtig mange hver dag. Denne fejl var rettet inden en halv time var gået.
Når fejlene er dukket op, har vores hjælpere fået en kort besked med ‘ERROR 404’. Den har vi nu lavet om således:
Så får du da hilst på bamsen som tak for hjælpen!
Log ind
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg havde frygtet mange problemer med Amigos, der skulle logge ind i det nye system. Det skyldes ikke mindst, at vi hidtil - nærmest dagligt - har modtaget emails som: “Jeg har glemt min adgangskode.”
Det skyldes jo, at ikke alle har været lige flinke til at gemme deres adgangskoder.
NU er hele systemet dog blevet lettere således, at den enkelte Amigos selv kan ordne det blot ved at skrive sin email og derefter trykke på ‘Glemt Adgangskode’
Derefter kommer der en automatisk vejledning i at oprette en ny adgangskode. Og det er ret let.
I løbet af mandagen og tirsdagen fik jeg dog hjulpet nogle enkelte, for hvem det alligevel ikke var så let endda.
Og uanset hvad, er du som Amigos altid velkommen til at kontakte os ved tvivl - også på TelefonAssistancen, der tit klarer problemer hurtigst.
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.