Tak for jeres tilkendegivelser om rygeloven!

Jeg vil gerne sige tak til vores læsere, der stemte i debatten om den nye rygelovs forbudspolitik. Uanset hvilket valg I traf.

Mine forventninger var, at hvis omkring 35% vil stemme imod lovforslaget, ville jeg have betragtet min indsats med argumenterne imod lovforslaget i Klummen for "lidt af en succes."

Resultatet blev:

Resultatet blev det helt omvendte af mine forventninger, da hele 70% støttede mine argumenter for en løsning, der giver plads til alle på terrasserne på en god måde.

Jeg ser det som som en bekræftelse fra læserne om, at man skal debattere problemer på et niveau, hvor man respektere individets personlige rettigheder under ansvar for andre.

Tak til Amigo Olé

I klummen omtalte vi Hostelería de Españas advarsel om, at et forbud ville medføre lukning af 30.000 barer i Spanien og 300.000 medarbejdere ville blive arbejdsløse.

Det fik Olé til at spørge:

"Var der ikke noget med at massevis af bar'er & restauranter måtte lukke dengang man indførte rygeforbud indendørs.
Hvad er der mon blevet af alle de stakkels ejere. Går de stadig rundt i arbejdsløshed og kikker på alle de lukkede spisesteder og beværtninger?"

Det lovede jeg Olé at få kigget nærmere på til dagens artikel.

Og ja, sådan var det. Da den skærpede spanske rygelov (Ley 42/2010) trådte i kraft den 2. januar 2011 og forbød rygning indendørs på alle barer og restauranter, var frygten i branchen enorm.

Her er tallene og de vigtigste kilder for, hvad branchen frygtede, hvad der reelt skete, og hvordan lukningerne fordeltes.

Frygten contra realiteten

• Branchens dommedagsprognose (FEHR): Inden loven trådte i kraft, larmede den spanske restaurationsforening FEHR (Federación Española de Hostelería, i dag Hostelería de España) voldsomt. I deres rapporter fra 2010 forudsagde de, at over 70.000 barer og restauranter ville lukke, at 200.000 job ville forsvinde, og at omsætningen ville falde med over 10%.

• De faktiske lukninger (Nielsen & FEHR): Spådommen om de 70.000 lukninger holdt overhovedet ikke stik. Men der var dog lukninger i perioden, som imidlertid fandt sted under den tunge spanske finanskrise:

  • Anuario Nielsen 2012: Analysehuset Nielsen opgjorde, at der i hele perioden fra krisens start i 2008 til slutningen af 2011 lukkede samlet ca. 12.000 restaurationsvirksomheder i Spanien (fra ca. 232.000 til 220.000).

  • Selve året 2011: I det første år efter forbuddet (2011) lukkede ifølge Nielsen omkring 3.000 til 4.000 etablissementer. FEHR hævdede i deres egne opgørelser sidst på året (Hostelería Digital), at op mod 16.000 mindre barer bukkede under eller skiftede ejer i 2011, men dette tal inkluderede også almindelig afgang under finanskrisen.

Hvad skyldtes lukningerne reelt?

Senere uvildige undersøgelser (blandt andet fra sundhedsorganisationer som Nofumadores.org samt rapporter baseret på tal fra det spanske statistiske institut INE):

1. Finanskrisen var hovedårsagen: Faldet i forbruget skyldtes primært den generelle økonomiske krise i Spanien (hvor arbejdsløsheden rundede 20% i 2011), hvilket fik spanierne til at spare på udendørs restaurantbesøg.

2. Kompensation via terrasser: De steder, der klarede sig bedst – og som direkte øgede omsætningen – var dem med udendørs terrasser. Rygere rykkede ganske enkelt udenfor, hvilket førte til et boom i søgninger efter tilladelser til terrasser og udendørs varmelamper i årene 2011–2013.

3. Beskæftigelsen overlevede: På trods af dommedagsprofiler viste tal fra det spanske arbejdsministerium (Ministerio de Trabajo), at beskæftigelsen i restaurationsbranchen holdt sig overraskende stabil i 2011–2012 og begyndte at stige igen få år efter.

Situationen anno 2026

Sandsynligheden for lukninger og fald i beskæftigelsen er jo nok større denne gang, hvor der ikke vil være mulighed for at flytte rygerne udenfor. Samtdig er der heller nogen finanskrise - i hvert tilfælde lige nu.

Måske vil de 25 millioner turister finde andre destinationer, hvor de kan ryge en smøg under ferien.

Eller måske vil antallet af ikke rygende turister stige, når de finder ud af, at "endelig er der et ferieland, hvor vi ikke bliver generet af røg på hverken terrasser, i parker eller på strandene ..."

Resultatet må vi vente på.