Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Tak til La Vuelta for 3.153,80 km. helt fantastisk inspiration

Skrevet af Torben Wilkenschildt, lør, 16/09/2023 - 07:00

Klumme Rejser & oplevelser

Skal vi rejse sammen med skønne oplevelser i horisonten?

Okay, jeg er ikke nogen decideret cykelsport-entusiast, men de geografiske oplevelser: Hold da op! Og så var det jo sjovt at kunne nyde dem sammen med Jonas. Måske sportsmanden over alle sportsmænd…?

Og ja, jeg skal så bestemt ud at opleve nogle af etaperne. 

Jeg har tidligere oplevet nogle enkelte af Nordspaniens kyster, men jeg har nu fundet ud af, at det slet ikke var nok.

Takket være de fantastiske tv-transmissioner fra RTVE af La Vuelta, hvor jeg kunne vælge mellem at se den miksede udsendelse eller bare være oppe i én af de to helikoptere og nyde landskabsbillederne. 

Det blev en god blanding, der kørte i baggrunden, for jeg kunne jo ikke koncentrere mig 100 procent om at se det hele tiden. Selvom jeg egentlig gerne ville have haft tid til det.

Jeg må til Nordspanien igen!

Faktisk tænker jeg på, om jeg skulle arrangere en tur til udvalgte steder langs den nordspanske kyst til foråret. Sådan cirka fem til seks dage med overnatning i spændende hoteller med hyggelig beliggenhed, god mad og vin.

Fornøjelsen bliver jo altid større, når man deler oplevelser i et godt selskab.

Jeg forestiller mig, at turen skal foregå i april/maj 2024 af hensyn til klimaet.

Fantastiske landskaber

Fantastiske kyststrækninger

Mindre og større, hyggelige kystbyer

Måske en afstikker til Picos de Europa?

Og til hovedstaden Oviedo i Asturien og bo på Hotel de La Reconquista?

Kunne du blive fristet til at tage med?

For at finde ud af, hvor mange der kunne have samme drømme som jeg, stiller jeg hermed spørgsmålet: Kunne du blive fristet til at tage med? Det er jo en stor fordel at kunne gøre det, inden et kæmpe stort planlægningsarbejde sættes i gang. Altså få en indikation uden, at den er bindende for nogen parter. Jeg vil jo også skulle engagere en lokal specialist, som vi samarbejder med.

I emailen stiller jeg nogle spørgsmål, som vil give os et indtryk af de interesserede.

Klik her for at sende en email med din interesse

Men jeg er ikke færdig for i dag!

Under hele La Vuelta har vi tippet om, at de enkelte etaper kunne være gode udflugtsmål.

Skulle du som Amigos have lyst til, at vi laver et gratis rejseforslag ud af én af etaperne, så er muligheden der.

Her finder du oversigten over alle etaperne

Vælg den etape, du ønsker og skriv derefter til os ved at klikke her

Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god weekend.
Torben Wilkenschildt

Kommentarer

>Jeg bor i Mazarron Murcia, ville det være muligt at støde på deltagerne til turen?

Hej Bente. De geografiske udgangspunkter for dem, der hidtil har vist interesse for turen, er både i "nord, syd og i midten." Alt er åbent, men muligheden for, at deltagerne transporterer sig individuelt frem til Startbyen i Nordspanien kan være sandsynlig. Bedte hilsner Torben

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.