Talte vi ikke om, at klimaet er det vigtigste for vores eksistens...?

At klimasnakken er alvor, viser ikke mindst denne sommer med hedebølger, udtørrede floder, skovbrande og tørke i store dele af verden.

Lige nu - og i de seneste seks måneder - er krigen i Ukraine blevet til den rene voldtægt af klimaet, hvor eksplosionerne efter kugler, krudt og missiler sender dødelige mængder Co2 ud i rummet.

Dertil kommer de millioner af kubikmeter gas, som Putin brænder af, fordi den ikke flyder i EUs rørledninger og ud til dem, der slagtes økonomisk.

Ingen fortæller, hvad Co2 udslippene fra krigen betyder, for “det gør man ikke”, hedder det. Tallene er heller ikke medtaget i Paris-aftalen.

Som situationen er nu i Ukraine, tyder alt på, at den gigantiske forurening vil fortsætte i lang tid. Uhyggeligt lang tid.

Krigen i Ukraine er klimamæssigt måske den største katastrofe i vores levetid.

Udover krigens skader på klimaet, kommer der en ny, kraftig klimabelastning ved genopbygning af Ukraine, hvis krigen da stopper, og der bliver nogen tilbage at bygge landet op for.

Politiske lykkepiller

I mellemtiden holder politikerne sig ikke tilbage med at promovere sig selv gennem flere storslåede grønne tiltag, som de får andre til at deltage i.

Blandt andet i sidste uge under ‘The Marienborg Declaration’

For mig virker disse promoveringer som lykkepiller for at skjule virkeligheden for borgerne i den nærmeste fremtid.

Virkeligheden er jo, at politikerne i årevis har sovet i timen og ikke fået sat den grønne omstilling i gang rettidigt.

Formentlig ved alle, at vi reelt er afhængige af Putins gas i mange år endnu og gerne ser, den fortsat flyder i EUs rørledninger. Til rimelige priser.

Skal babyen dø?

Unge mor Karin bliver sur på sin leverandør af erstatningsmælk til hendes baby og melder ham til politiet. Leverandøren bliver rasende og erklærer Karin for uønsket i forretningen. De bliver dødelige uvenner. 

Pludselig løber Karin tør for mælk og kan ikke få den andre steder på grund af særligt indtrufne omstændigheder.

Lader Karin sin baby dø - eller går hun ned til leverandøren og beder om godt vejr?

Ethvert bare middelmådigt begavet menneske har nok erkendt, at flere af EUs sanktioner mod Putin rammer EU langt hårdere end Rusland. Og at sanktionerne ikke blev truffet med omtanke.

Alle kan begå fejl, det er menneskeligt. Kunsten er at indrømme det og krybe vejen til erkendelsen.

Hensynet og respekten for klimaet og vores eksistens er en helt anden sag end præmisserne for krigen i Ukraine.

Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god weekend.
Torben Wilkenschildt