Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Så er den gal igen: Taxi-strejke

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 01/07/2014 - 11:08

Fly & trafik


Lad være med at praje en taxi i sidste øjeblik, hvis du skal med flyet i dag. Taxichauffører i Barcelona og Madrid har nedlagt arbejdet, og d...

Lad være med at praje en taxi i sidste øjeblik, hvis du skal med flyet i dag. Taxichauffører i Barcelona og Madrid har nedlagt arbejdet, og det giver problemer for tusindvis af rejsende.

 

Taxichauffører i den catalanske hovedstad er gået i en 24-timers strejke mod samkørsels-App'en 'Uber', der sætter passagerer i kontakt med private bilister.

 

Strejken har ramt Barcelonas El Prat Lufthavn og hovedbanegården, der her til formiddag var stort set uden taxier, skriver den lokale avis La Vanguardia.

 

Der er også varslet en mindre strejke i Madrid. Men medlemmerne af hovedstadens største taxiforbund har afvist at nedlægge arbejdet, og det betyder, at det er svært, men dog ikke umuligt at opdrive en taxi i Madrid, skriver avisen.

 

Tirsdagens strejke i Barcelona er en del af en konflikt mellem den spanske regering, EU, taxichauffører og App'en Uber.

 

Bøder på op til 6.000 euro

Taxichaufførerne mener, at Uber udgør en trussel mod branchen, fordi den stjæler deres kunder til gratis eller ”sort” befordring. Men den spanske regering har valgt at bøje sig for EU, som hævder, at branchen må lære at leve med den nye teknologi.

 

Den catalanske regering, der støtter de strejkende taxichauffører, har for nylig annonceret planer om at udstede bøder til bilister, der bliver afsløret i at bruge Uber til taxi-kørsel.

 

Chauffører der bliver taget i ulovlig brug af Uber kan få deres køretøjer beslaglagt og risikerer bøder på op til 6.000 euro.

 

Bøderne vil dog ikke påvirke passagerer, der benytter Uber, for at reservere en kørsel.

 

Vi var her først!

Folkene bag Uber har sagt, at de er åbne over for en dialog med den catalanske regering om sagen. Men chaufførerne er ikke klar til nogen form for dialog.

 

- Vi overholder alle regler om licenser, tilladelser, afgifter og beskatning, siger en talsmand for taxivognmændenes sammenslutning.

 

- Vores virksomhed kom til før 3G, Smartphones og App'er blev opfundet, og vi kræver beskyttelse af vores erhverv, siger han.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.