Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Terral-vind og 40 grader

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 06/08/2013 - 12:23

Vejr og natur


Meget tyder på, at det nu er slut med det ”kølige” sommervejr på Costa del Sol. 21 provinser er i dag i forhøjet alarmberedskab på grun...

Meget tyder på, at det nu er slut med det ”kølige” sommervejr på Costa del Sol. 21 provinser er i dag i forhøjet alarmberedskab på grund af udsigt til hede, uvejr, regn, bølger og oprørt hav.

 

Mens dagtemperaturen i den seneste månedstid ikke har været meget over 30, og nattemperaturen har ligget pænt omkring 23, kommer terral-vinden nu væltende ind over Málaga Provinsen, og det kan give temperaturer op i nærheden af de 40 grader. Der var i morges i Málaga 25 grader og en luftfugtighed på 80 procent, som giver os godt med sved på panden.

 

Men fortvivl ikke. Meget tyder på, at den varme luft fra Centralspanien sidst på ugen igen bliver afløst af køligere vejr fra østlig og vestlig retning.

 

Ifølge lokalavisen La Opnión de Málaga banker termometret i morgen op på 40 grader flere steder på Costa del Sol, i Guadalhorce-dalen og i La Axarquía. Der er udstedt ”orange” varsel fra klokken 12 til 20.

 

I dag er der ”gult” varsel i Almería, Córdoba, Granada, Jaén, Sevilla, Cuenca, Gerona, Alicante, Valencia, Murcia, Mallorca, Menorca, Ibiza og Formentera.

 

Derudover er der gult varsel i Huesca, Zaragoza y Navarra, Huesca, Teruel, Castellón, Lérida y La Rioja hay alerta amarilla på grund af udsigt til regn og uvejr. Øerne El Hierro, Gran Canaria, La Gomera, La Palma og Tenerife er også i gult alarmberedskab, men her er det på grund af oprørt hav med op til fire meter høje bølger. Varslet gælder for i dag og i morgen.

 

Både i Málaga Provinsen og i Valencia har gennemsnitstemperaturen i juli været 0,7 grader over normalen fra perioden 1971 til år 2000. På landsplan endte gennemsnittet for juli på 25 grader, hvilket er 1,6 grader over normalen.

 

Madrid får i dag mellem 20 – 33, Barcelona 22 – 32, Valencia 23 – 31 og Málaga 23 – 34.

 

Vejr i Spanien, tirsdag kl. 15:00

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.