Massemorderske nægter at hjælpe ofre
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 31/10/2013 - 10:47
Krimi og katastrofe
Frigivet ETA-terrorist nægter at overdrage erstatning på 30.000 euro til sine ofres efterladte. Inden fælden i sin tid klappede, nåede den u...
Frigivet ETA-terrorist nægter at overdrage erstatning på 30.000 euro til sine ofres efterladte. Inden fælden i sin tid klappede, nåede den unge dame at myrde 23 uskyldige ofre.
Fra et af angrebene i 80'erne, som Inés blev dømt for at have deltaget i
Inés del Río er blandt de heldige, der er blevet sat på fri fod i kølvandet på en dom fra EU's Menneskerettighedsdomstol. Men den lange tænkepause bag tremmer har tilsyneladende ikke fået hende til at fortryde sine handlinger.
I hvert fald har hun anket landsrettens beslutning om, at de mange tusind euro, hun skulle have haft i erstatning for at have siddet for længe i fængsel, skal doneres væk.
ETA-lejemorderskens blev løsladt fra fængslet i sidste uge, og hendes advokater har netop fremsat en appel i Højesteret mod domstolenes beslutning om at nægte hende de 30.000 euro i kompensation, som hun ellers er berettiget til for at have siddet fem år for længe i fængsel.
Det var en festdag, da Inés blev løsladt - i hvert fald blandt hendes tilhængere
Landsretten har i stedet beordret, at pengene skal fordeles blandt ETAs ofre og pårørende.
Ifølge Menneskerettighedsdomstolen skulle Inés del Río have været løsladt, da afsoningen af hendes oprindelige fængselsstraf udløb i 2008. Domstolen i Strassbourg gentog dermed sin tidligere afgørelse fra juli 2012, hvor Spanien blev pålagt at betale en erstatning på 30.000 euro for ”tort” og 1.500 i sagsomkostninger.
Inés i 1989 og nu
Del Río blev i 1989 idømt næsten 4.000 års fængsel for sin deltagelse i en række angreb planlagt af ETAs tidligere kommando-gruppe i Madrid 1980'erne, hvorunder 23 mennesker blev dræbt.
Se billedserie her (eksternt link)
Afviser statsstøttet terror
Spaniens konservative regering forsøger nu at begrænse kravet om økonomisk erstatning til den tidligere ETA-fange.
Indenrigsminister, Jorge Fernández Díaz, sagde i går i Kongressen, at ”han ikke vil tillade, at nogen som helst terrorist kan få adgang til økonomisk støtte fra staten”, og at der er ”afvist støtte til 40 personer med tilknytning til ETA”.
- Vi har altid kæmpet for at forhindre uretfærdige situationer som denne, hvor terrorister drager fordel af sociale ydelser, sagde ministeren i går.
Spaniens retsvæsen fastslog tidligere på ugen, at kompensationen på de 30.000 euro til den tidligere ETA-fange er ugyldig og afviser, at staten skal dække omkostningerne for Inés del Ríos civilretlige ansvar på omkring ni millioner euro for sin rolle i de 23 mord.
Titusinder indtog Madrids gader søndag i protest mod afgørelsen fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som åbner døren for frigivelse af terrorister, voldtægtsforbrydere og andre voldelige kriminelle, før de har aftjent den maksimale fængselsstraf, der er tilladt efter spansk ret.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.