Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Terrorister anholdt efter skuddrama

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 11/04/2011 - 11:42

Krimi og katastrofe


Fransk politi har anholdt to af Spaniens mest eftersøgte og meget voldelige ETA-terrorister. Hun regnes for at være en af de farligste terrori...

Fransk politi har anholdt to af Spaniens mest eftersøgte og meget voldelige ETA-terrorister. Hun regnes for at være en af de farligste terrorister.

 

Anholdelsen skete efter 18 timers intens jagt på parret, efter at de havde affyret skud mod en politibetjent ved en vejspærring i Croze i Midtfrankrig. Efter skyderiet stak de to ETA-medlemmer af.

Søndag formiddag lykkedes det dog politiet at finde frem til de to eftersøgte, Itziar Moreno og Oier Gómez Mielgo, som blev anholdt efter en kort skudveksling.

Skidt for demokratiet
Det faktum at de to eftersøgte terrorister befandt sig så langt oppe i Frankrig underbygger mistanke om, at ETA nu forsøger at fjerne sig fra den omfattende kontrol, som foregår i den franske del af Baskerlandet.

Begge anholdte tilhører ETA's helt hårde kerne. Sagen kommer på et meget uheldigt tidspunkt for den demokratiske del af ETA's organisation, der går ind for demokratiske forhandlinger i stedet for væbnet kamp.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.