Test af økologisk sommervin
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 05/08/2014 - 01:00
Rejser & oplevelser
Jeg bliver noget overrasket, da den gode gamle danske kok og vinmand, Viggo Bjørn, besøger mig på kontoret og uden videre sætter en flaske v...
Jeg bliver noget overrasket, da den gode gamle danske kok og vinmand, Viggo Bjørn, besøger mig på kontoret og uden videre sætter en flaske vin foran mig.
- Det fantastiske ved denne 100% økologiske vin er, at der ikke er tilsat nogen form for tilsætningsstoffer – heller ikke sulfitter og sulfater, som normalt tilsættes i alle former for vine, for de bedre kan holde sig, fortæller Viggo Bjørn med en stolt mine.
Derfor skal ”Le Naturel” drikkes inden for de næste måneder.
Vinen kommer fra vinhuset Aroa i Navarra Distriktet. Hoveddruen er Garnacha samt en lille smule Tempranillo. De er begge dyrket økologisk – det vil sige, at vinmarkerne ikke er blevet sprøjtet.
Det anbefales at Le Naturel drikkes afkølet til 10-11 grader.
- Der er masser af smag af frugt og druer, der fremmes, fordi der ikke er tilsat nogen form for smagsstoffer, fortæller Viggo Bjørn
Vinen er også velegnet til allergikere, der normalt ikke kan tåle vin.
- Le Naturel er velegnet til lyst kød, salater, lette fiskeretter eller bare som ”drink” her i sommervarmen. Men prøv den selv og se, hvad du synes, sagde Viggo til mig.
I erkendelse af, at jeg ikke er den store vinkender, inviterede jeg en af Viggo Bjørns kokkeelever, Finn Bejer-Andersen, til at vurde vinen uden at oplyse om prisen.
Det store øjeblik
Jeg havde sørget for, at Le Naturel var lige under de 10 grader. Varmt var det jo og Finn skulle have lov til at holde flasken lidt i hænderne, inden jeg trak den op.
- Sådan et etiket har jeg aldrig set tidligere. Hvor er det spændende, var Finns første udbrud.
Jeg havde også fundet de store tynde glas frem. Det store øjeblik var kommet.
Finn drikker, smager og vurderer efter et par glas' grundig vurdering:
”Mit absolut første indtryk er, at vinen har en dejlig duft af frugt - lidt hindbær/solbær-agtig - og god syrlighed, der pirrer næsen. Vinen har faktisk også en god evne til at hænge i glasset med fine små gardiner.
Selve smagen er frisk, god syre, smag af forår og meget let at drikke. Lidt saftevands-agtig på en god måde. En let forfriskende vin som er nem at nyde også for dem, der ikke er så meget til rødvine af den klassiske type.
Mit umiddelbare indtryk – som også er værd at nævne – er, at vi har en vin, der skal nydes senest i august 2014, altså en frisk ung vin med udløbsdato.
Selvom vinen serveres meget kold ved 10-12 grader, kan den stadig nydes som en frisk vin efter lidt tid, når den er blevet lidt varmere.
Om man kan sammenligne med Beaujolais Nouveau er måske på kanten af vin- korrekthed, men jeg vil betydeligt hellere have denne vin end de opreklamerede markedsførte dyre Nouveau typer, jeg har smagt de seneste år.
Vinen er produceret i 2013 og helt overordnet en imponerende og stor positiv overraskelse – ikke mindst til prisen på bare 5 euro.”
Jeg kan kun give Finn ret i hans kender-vurdering. Vinen var frisk og anderledes og efter to glas ikke noget, jeg kunne mærke i hovedet – heller ikke efter tre...
Viggo Børn fortalte mig, at lidt senere kommer der nye Le Naturel, der skal drikkes i henholdsvis september og oktober.
Prisen er 30 euro for en kasse med seks flasker. Vil du være med til at nyde Le Naturel, så kan Viggo Bjørn på +34 670 619 688 måske hjælpe dig.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.