Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Thi kendes for ret: Doven søn skal flytte hjemmefra

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 10/05/2011 - 11:42

Samfund og Politik


Dovenskaben længe leve! 25-årig mand fra Málaga har fået en måned til pakke sine ting og flytte hjemmefra, efter at retten forleden beslutt...

Dovenskaben længe leve! 25-årig mand fra Málaga har fået en måned til pakke sine ting og flytte hjemmefra, efter at retten forleden besluttede, at han ikke har ret til lommepenge og at blive boende hjemme hos mor og far.

 

Vandvittige krav

Den 25-årige laver intet. Han tilhører den såkaldte 'ni-ni generation' - det er unge, som hverken vil det ene eller andet. Men de vil gerne have penge mellem hænderne til dit og dat.

 

Den unge mand krævede at få lommepenge, at hans forældre skulle betale af på hans billån, at de sørgede for, at han fik noget at spise, og at der var rene håndklæder på badeværelset.

 

25-årig skal klare sig selv

Så det var noget af et chok for den forkælede og ekstremt dovne unge mand, da retten forleden afgjorde, at han ikke havde ret til at kræve noget som helst. Tværtimod. Retten gav forældrene medhold i, at deres søn burde flytte hjemmefra, så han kan lære at klare sig selv.

 

Retten har fastslået, at den 25-årige er gammel nok til at sørge for sig selv, er arbejdsduelig og derfor er i stand til at klare sig uden mor og far.

 

Hovedparten af spanske unge bliver boende hjemme indtil de er fyldt 30 år, men ifølge flere sociologer er det slet ikke godt - hverken for de unge eller for deres forældre.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.