Frygter fortsat terror

Ti bomber forvandlede de fyldte morgentoge i Madrid til et blodigt mareridt. Det katastrofale terrorattentat kostede 191 mennesker livet og sårede 1.858. I dag er det præcis ti år siden, men truslen er ikke væk.

Dagen mindes med gudstjeneste, taler, udstillinger og blomster til minde om ofrene.

Den 11. marts 2004 – tre dagen inden parlamentsvalget i Spanien, blev fire lokale togbaner ramt af en række bombeangreb, som siden er blevet betegnet som det hidtil næststørste terrorangreb på europæisk jord.

Landets daværende konservative regering kastede med det samme skylden på den baskiske terror-organisation ETA, men det blev hurtigt klart, at islamister stod bag.

Angrebet blev misbrugt

Få timer efter angrebet sagde landets daværende konservative premierminister, José María Aznar, at alt pegede på, at ETA stod bag. Han var klar over, at hvis islamiske terrorister fik skylden, kunne det koste ham valget, da han selv havde været med til at sende spanske tropper til Irak.

Chefen for nationalpolitiets bombeafdeling, Juan Jesús Sánchez Manzano, sagde samme dag, at bombematerialerne ikke var af den slags, som ETA brugte.

Manzano har desuden senere udtalt, at premierministeren samme eftermiddag foretog en runde af opkald til medier, hvor han bekræftede, at ETA stod bag angrebet, selv om de tekniske beviser viste noget andet.

Opkaldene virkede efter hensigten, da selv den venstreorienterede avis, El País, bragte overskriften "ETA-massakre i Madrid".

Mennesker på gaden i Madrid dagen efter angrebet

Mistede magten

Regeringen fastholdt sin version i flere dage, indtil det stod ret klart, at det ikke var et ETA-angreb. Det afgørende bevis var en bombe i en rygsæk, som ikke eksploderede under angrebet.

Regeringens forhastede konklusion kom til at koste det konservative parti magten. Partiet stod eller til at vinde valget ifølge de meningsmålinger, der var lavet i ugerne op til valget, som fandt sted den 14. marts – tre dage efter blodsudgydelserne.

Socalisten, José Luis Rodriguez Zapatero, som havde været mod Irak-krigen, vandt valget.

Konspirationsteorier blev luftet

I de måneder der fulgte, insisterede højreorienterede kræfter på stadig på, at ETA stod bag angrebet. De forsøgte at miskreditere mange af de dommere, der deltog i undersøgelsen af angrebet.

Det hjalp ikke meget. I 2007 konkluderede den retslige undersøgelse, at der ikke var noget tegn på, at ETA stod bag .

Angrebene, der er kendt i Spanien som 11-M , er fortsat et dybt kontroversielt emne både på den politiske og sociale scene, og der er mange, der stadig hævder, at attentatet var et forsøg på at vælte den konservative regering.

En bombes ødelæggelser

Stadig en trussel

Ti år efter angrebet er Spanien stadig truet af terrorangreb. Indenrigsminister Jorge Fernandez Diaz siger, at 472 personer er blevet anholdt i forbindelse med islamisk terror siden angrebet i Madrid. Spanien er stadig på det næst-højeste beredskab i tilfælde af terrorangreb, som det har været i flere år.

Indenrigsministeren deltog ved en ceremoni til minde om ofrene i går aften, hvor han uddelte civile priser til personer, der har været påvirket af terrorangrebet.

En af prismodtagerne var rumænske Andrei Stefan på 46, som deltog ved ceremonien med sin kone og børn. Han blev såret, da bomberne sprang i togene i Madrid den 11. marts.

- Vi blev født igen den dag. Det er meget vigtigt for os, vi kom til Spanien for at få et nyt og bedre liv. I stedet kunne vi have fundet døden, siger han til AFP.

Ofrene hjælper hinanden

Gerningsmænd løslades

Mange ofre og pårørende kritiserer, at ti-årsdagen finder sted samtidig med, at flere af de fængslede terrorister er på vej ud af fængslet.

En af de dømte, Rafa Zohuier, vil den 16. marts have afsonet sin fulde straf i fængslet i Cádiz og er snart en fri mand.

28 personer blev bragt for retten i forbindelse med terrorangrebet. 18 blev dømt.

Ceremoni får kritik

Repræsentanter for 11-M ofrene har sendt en anmodning til indenrigsministeriet for at kræve, at manden med det samme bliver sendt tilbage til sit oprindelsesland Marokko.

De kritiserer også, at dagen bliver mindet med en gudstjeneste.

- Mange af ofrene er indvandrere, som ikke er katolikker så vi havde hellere set en civil ceremoni, hvor alle ville kunne deltage, siger en talsmand for ofrene.

Medlemmer af den spanske kongefamilie deltager i gudstjenesten.