Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Tiger-myg forsvinder ikke

Skrevet af , ons, 30/04/2014 - 09:45

Vejr og natur


Du kan lige så godt vænne dig til myggestikkene. De forhadte tiger-myg kom til Spanien for ti år siden, og de er åbenbart kommet for at bliv...

Du kan lige så godt vænne dig til myggestikkene. De forhadte tiger-myg kom til Spanien for ti år siden, og de er åbenbart kommet for at blive. I hvert fald er der flere af dem end nogensinde.

 

Der er dog godt nyt. Vi er ved at vænne os til de ubehagelige stik, så vi ikke længere reagerer så kraftigt på dem.

 

- Myggene har ikke ændret sig, det er derimod os, der er ved at vænne os til deres gift, så vi ikke længere slår ud eller får voldsomme allergiske reaktioner, siger bioteknologisk ekspert fra instituttet CreSA i Barcelona, Nitu Pagès.

 

Siden myggene blev opdaget for første gang i 2004 i Sant Cugat del Vallès, har tiger-myggen helt overtaget mygge-markedet.

 

Aggresiv myg

Den findes i dag i 312 kommuner i Catalonien, hvor den er ved at være alt dominerende, også overfor den mere vanlige spanske mosquito.

 

- Det er en meget aggressiv myg, som går efter sine ofre. Den er villig til at følge efter mennesker ind i biler og lukkede rum, siger Pagès.

 

Tiger-myggen er især udbredt langs Middelhavsmotorvej AP7 fra Catalonien helt ned til Murcia, men findes også på Costa del Sol. Selv om myndighederne forsøger at begrænse omfanget ved at opsætte ”mygge-fælder” og sprøjte mod dem, er det en umulig opgave.

 

Eksperterne anslår, at hen ved 60 procent af myggene bliver udklækket i private hjem.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.