Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Til kamp mod sorte penge

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 20/05/2014 - 08:38

Krimi og katastrofe


Spaniens sorte økonomi tegner sig for svimlende 24,6 procent af bruttonationalproduktet, og der er brug for at pumpe langt flere ressourcer ind...

Spaniens sorte økonomi tegner sig for svimlende 24,6 procent af bruttonationalproduktet, og der er brug for at pumpe langt flere ressourcer ind i landets vakkelvorne skattesystem.

 

Det siger en højtstående embedsmand inden for det spanske skattekontor, Gestha, der har specialiseret sig i bekæmpelse af sorte indtægter.

 

En undersøgelse fra 2013 foretaget af den spanske sparekasse La Caixa viser, at så mange som en million arbejdstagere i Spanien lever af sorte penge. Hertil kommer virksomhedernes omsætning på det sorte marked og skatteskjul.

 

Spanien hører blandt verdens værste, når det gælder skattesvindel, oplyser Gestha, som anslår, at der unddrages beskatning af helt op mod 253 milliarder sorte euro, som flyder rundt i landets økonomi, skriver The Local.


 

Gestha hævder desuden, at kontoret er ”kronisk underbemandet”, når det gælder bekæmpelse af skatteunddragelse. Men også når det gælder beskatning, står det skidt til.
Spanien har den tredje højeste topskattesats på indtægter i hele Europa, men står til den laveste skatteopkrævning i procent af BNP.

Spanien har for eksempel kun én skattepligtig arbejdstager for hver 1.958 indbyggere, mod 942 i Frankrig og 740 for Tyskland, oplyser kontoret.

 

Underbemanding betyder, at Spaniens skattekontor kun afslører én ud af hver seks sorte euro, fremgår det af Gesthas beretning.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.