Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

'Til tiden' koster kassen

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 05/05/2014 - 01:00

Fly & trafik


Offentlig transport i Spanien giver baghjul til DSB, men det har også kostet. Der er i dag er langt flere tog og busser, der kører til tiden, ...

Offentlig transport i Spanien giver baghjul til DSB, men det har også kostet. Der er i dag er langt flere tog og busser, der kører til tiden, men der er længere mellem afgangene, og så er den offentlige transport blevet dyrere.

 

Det skriver Thinkspain.

 

Billigst og dyrest

En undersøgelse af tog- og busforbindelser i 18 større byer i Spanien viser, at Madrid er det dyreste sted at rejse rundt med et månedskort til 54,60 euro, efterfulgt af Barcelona til 52,75 og Valencia med 45 euro.

 

Priserne er steget mere end inflationen. I Madrid finder vi den største stigning. I 2005 kostede et månedskort kun 24 euroog nu altså 54,60 euro. Kun Palma de Mallorca har sat sine takster på offentlig transport ned, viser en undersøgelse fra forbrugerkontoret OCU.

 

De billigste byer at rejse rundt i er Bilbao, Logroño og Badajoz i den vestlige region Extremadura, hvor et sæsonkort koster mellem 30 og 34,60 euro om måneden.

 

Færre ruter

Undersøgelsen afslører også, at antallet af busforbindelser er styrtdykket med hele 56 procent, hvilket betyder, at højere takster ikke har ført til flere ruter - snarere tværtimod.
Madrid har den mest præcise offentlige transport. 

 

De største forsinkelser er på De Kanariske Øer, Balearerne og i Murcia, hvor hver tredje bus er forsinket.

 

Metrotog i Bilbao og Palma bliver rost til skyerne for deres ”britiske punktlighed”.

 

Informationstavler over tog og bustider og afgangssteder er ukorrekte i mange tilfælde i Las Palmas de Gran Canaria, Logroño og Murcia, mens man kan have mere tiltro til transporten i Bilbao, Palma de Mallorca, Sevilla og bybusserne i Madrid.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.