Tillykke brudepar og døtre
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 22/05/2024 - 07:00
Kendte & kongelige
VIDEO: H.M. kong Felipe VI og H.M. dronning Letizia fejrer i dag deres 20-års bryllupsdag.
Jeg husker tydeligt overraskelsen, da den dengang 35-årige kronprins udtalte sig varmt om forholdet til den 31-årige journalist og studievært. Og Letizia kvitterede.
Brylluppet stod den 22. maj 2004 i Almudena-katedralen ved det kongelige palads i Madrid
Blandt de 1.200 gæster ved brylluppet var medlemmer af mere end tredive kongehuse, en stor repræsentation af stats- og regeringschefer fra flere lande og fremtrædende medlemmer af det økonomiske, sociale og kulturelle liv i Spanien.
For at tage dig med på en rejse gennem deres 20 år har jeg valgt den følgende video til dig.
Den er på spansk men med meget lette og ganske forståelige korte tekster. Den varer lige godt fem minutter.
Videoen viser både de glade og svære stunder, der har været på deres rejse
Uanset i hvilken forbindelse man ser kongefamilien, nærmest stråler de altid … I anledning af deres bryllup har de publiceret nogle billeder, der er taget i parken ved Kongepaladset.
Leonor og Sofía ser ud til at være glade for deres mor
Giver kongen tip til den kommende dronning?
Dejligt afslappede og de ligner da et helt almindeligt par
Personligt er jeg meget imponeret over, så godt de har klaret det sammen. Kongehuset var jo alt andet end populært, da de blev gift. Det har de fået vendt.
Tillykke igen med ønsket om Amigos para siempre.
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.