Timelang kø ved grænseovergang
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 26/10/2012 - 12:22
Samfund og Politik
Der er langt fra fundet nogen permanent løsning på konflikten ved grænseovergangen mellem Gibraltar og Spanien. Efter et par uger med normale...
Der er langt fra fundet nogen permanent løsning på konflikten ved grænseovergangen mellem Gibraltar og Spanien. Efter et par uger med normale trafikforhold var der onsdag aften igen timelang kø for personer på vej mod Spanien.
Sidst der var lang ventetid ved grænseovergangen var ved den forlængede helligdagsweekend Puente del Pilar den 12. oktober.
Om det så er en tilfældighed, at der opstår særlig lang kø samme dag som den socialistiske borgmester i den sydspanske grænseby La Línea de la Concepción, Gemma Araújo, havde møde med formanden for lokalstyret på Gibraltar, Fabián Picardo, vides ikke.
Gengældelses-aktion
Foreningen af spanske ansatte på Gibraltar, Ascteg, beklager hændelsen, som de kalder for en gengældelsesaktion fra de spanske myndigheders side i forbindelse med den pågående strid om fiskerirettigheder i farvandet ud for Gibraltar.
Meget tyder nemlig på at ventetiden skyldes en ”arbejd-langsomt"-aktion fra spanske Guardia Civils side.
- Vi kan ikke tillade, at regeringen nu skaber fare for de 4.000 spanske arbejdspladser, der er på Gibraltar, siger en repræsentant for foreningen til ideal.es
Kan måske også interessere dig
Således endte sympati-afstemningen
Donal Trumps overfald på Spanien og Pedro Sánchez standhaftighed er blevet et emne højt på den europæiske dagsorden.
Få indblik i spaniernes lønninger
Om den forhøjede mindsteløn set i EU-perskeptiv, og lønforskellene ialt efter regioner og brancher.
Smuttur blev til sved på panden, fire liter morgendram og tør bikini
På eventyr i (for mig) ny og spændende naturpark.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















