Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Onkel er tilbage

Skrevet af , ons, 23/04/2014 - 10:56

Kunst & kultur


Go’e gamle Tio Pepe er tilbage i den spanske hovedstad. Den berømte onkel, der prydede Madrids kendte torv Puerta del Sol i 76 år, er nu til...

Go’e gamle Tio Pepe er tilbage i den spanske hovedstad. Den berømte onkel, der prydede Madrids kendte torv Puerta del Sol i 76 år, er nu tilbage - omend i en lettere udgave og et lidt andet sted.

 

Den enorme sherry flaske - der ligner en mand iført en bredskygget Córdoba-hat og den traditionelle korte tyrefægterjakke og med en guitar i hånden - blev pillet ned i april 2011 og gemt på et lager.

 

Bygningen skulle nemlig renoveres for at genåbne som et hotel.

 

Men der blev ændret på planerne, og bygningen blev til sidst til en Apple butik. De nye ejere fra Apple mente ikke, at det populære 70'er ikon passede helt ind i moderne tider og firmaets koncept, og de afviste at stille skiltet op.

 

 

Borgerne savnede onkel

Efter et borgerinitiativ blev der indsamlet mere end 50.000 online-underskrifter på et krav om at få Tio Pepe tilbage til Puerta del Sol. Indbyggere mente, at ikonet var blevet en integreret del af torvet efter næsten otte årtier.

 

Til sidst lykkedes det så ejerne af den berømte vingård fra Jerez de la Frontera fra Jerez at forhandle sig frem til en aftale med indehaverne af en anden bygning på torvet, som ligger bare 130 meter fra den oprindelige placering.

 

Genopsætningen startede i går og den nye Tio Pepe skal indvies den 8. maj.

 

Blevet yngre med alderen

Som tiden er gået, er Tio Pepe blevet både slankere og yngre efter en intens makeover, som skal føre mærket ind i det nye årtusinde. Flasken er blevet slebet lidt af i kanterne, der er taget til af formerne, og de 45 bogstaver med ”Tio Pepe, sol de Andalucía embotellado” (Andalusiens sol på flaske) og firmanavnet "González Byass" har også fået et ansigtsløft.

 

Det er efterhånden normalt at kendte billboards får lov til at stå – selv om lovgivning forbyder reklameskilte på visse steder.

 

Sidst var det statuen af den berømte sorte tyr, El Toro de Osborne, der findes langs mange af Spaniens store landeveje, som skulle have været fjernet, men fik lov til at stå, og den er siden erklæret for et ”nationalt kulturelt symbol”.

 

Tyren har fået lov til at stå, men reklamen er fjernet.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.