Titanernes kamp
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 16/05/2011 - 11:39
Sport & hobby
Intens spænding, nervepirrende putts og kamp til det sidste er, hvad du kan forvente, ved golfturneringen Volvo World Match Play Championship. ...
Intens spænding, nervepirrende putts og kamp til det sidste er, hvad du kan forvente, ved golfturneringen Volvo World Match Play Championship. Verdens bedste er med og præmien til at tage og føle på.
Turneringen foregår torsdag den 19. maj – søndag den 22. maj på Finca Cortesín Golf Club ved Casares.
Danskere med i kampen
Volvo World Match Play Championship samler 24 af verdens bedste golfspillere. De tre bedste på verdensranglisten, englænderen Lee Westwood, landsmanden Luke Donald og tyskeren Martin Kaymer, stiller – i sagens natur - op som favoritter. Og der er grund til at knokle for en god placering: Turneringen har en førstepræmie på 800.000 euro. Det er den højeste gevinst i en golfturneringen uden major-kategori. Men med 21 topspillere fra den europæiske og amerikanske tour får favoritterne kamp til stregen i Titanernes Kamp.
Lee Westwood er en af de bedste i verden
De to spaniere, Miguel Ángel Jiménez og Álvaro Quieros, stræber naturligvis også efter at slå favoritterne, og det samme gør de to danske spillere, Søren Kjeldsen og Anders Hansen.
Teamwork i vanskeligheder
Turneringen har match play-format. De 24 deltagere er delt op i otte grupper med tre spillere i hver ud fra deres placering på verdensranglisten. Torsdag og fredag spiller grupperne og hver sejr giver to point. Lørdag går de to bedste spillere i hver gruppe videre til ottendedels- og kvartfinale. Semifinalerne og finalen foregår om søndagen.
Finca Cortesín Golf & Counry Club er en af Spaniens vanskeligste golfbaner. Med en længde på næsten 7000 meter i et kuperet terræn skal spillerne yde deres bedste for at kunne gå en runde til banens par 72.
Den anerkendte golfbanearkitekt Cabell B. Robinson har desuden krydret banen med usædvanligt mange bunkers og greens, der ikke er synlige fra tee.
For mere information: www.volvoworldmatchplay.com
For billetsalg: www.golfspain.com
Entré:
15 euro (dagkort)
75 euro (bonuskort alle fire dage)
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.