Titusindvis demonstrerede på De Kanariske Øer for regulering af turismen

Hidtil har turismen stået for 35 procent af bruttonationalproduktet på De Kanariske Øer og næsten 40 procent af beskæftigelsen.

"De Kanariske Øer har en grænse" var sloganet for de titusindvis af demonstranter på alle Kanarieøerne - og også uden for øgruppen.

Læs også Lørdagsklummen om optakten til og beggrunden for demontstartionen

Arrangørerne, som oprindeligt havde fokuseret på at kræve et moratorium for godkendelse af nye hotelsenge og ferielejligheder, en miljøskat og regulering af udlændinges ejendomskøb, opgjorde antallet af deltagere alene på Tenerife og Gran Canaria til mere end 130.000. Regeringsdelegationen anslår på sin side, at alle demonstrationerne i hele øgruppen samlede omkring 56.000 mennesker.

Demonstrationen på Tenerife var den største. Et væld af mennesker stod i gaderne i centrum af Tenerifes hovedstad, hvor der blev råbt slogans som "red de unge fra slaveri" og "hvor er pengene fra turismen?", og der blev hængt plakater op, hvorpå man kunne læse: "Jeg savner det land, jeg engang kendte".

Video

Der var også to kæmpe dukker med ansigterne af præsidenten for De Kanariske Øer, Fernando Clavijo, og præsidenten for arbejdsgiverforeningen Ashotel, Jorge Marichal, og en figur af en ko med et indskrevet budskab: "Jeg kan ikke tage så mange mennesker", med henvisning til hotelforretningsfolkenes advarsel om, at "koen, der giver mælk, skal være i fred".

Víctor Martín, en af talsmændene for ‘Canarias se agotta’, platformen, der organiserede demonstrationerne, sagde, at på denne "historiske dag" var det tydeligt, at "der ikke længere er fire af os, men et helt folk, der råber på, at turistmodellen skal genovervejes, og at den skal gives videre til folket". "Befolkningen på De Kanariske Øer har endelig rejst sig igen. Der vil ikke være nogen vej tilbage," proklamerede Martín.

På Gran Canaria betragter arrangørerne af protesten den offentlige reaktion på deres opfordring som en "rungende succes", ifølge udtalelser til nyhedsbureauet Efe fra deres talsperson, Elena Martín, en repræsentant for den koordinerende gruppe, der har fremmet demonstrationen på vegne af foreningen Regularización Ya (Regularisering Nu).

På Fuerteventura gjorde tusindvis af mennesker opmærksom på den sociale uro, som den nuværende turismemodel skaber på en ø, der er ramt af vandkrise, og hvor adgangen til boliger for lokalbefolkningen er "næsten en utopi", ifølge de tilstedeværende ved marchen, og som lider under et stærkt pres fra ferieboliger, især i byer som El Cotillo.

På Lanzarote marcherede omkring 9.000 mennesker gennem gaderne i Arrecife og klagede over manglen på boliger og problemer med vandforsyningen. I El Hierro blev der foran hovedkvarteret for turistafdelingen i øens Cabildo læst et manifest op, hvor der blev henvist til tilladelsen under loven om grønne øer til opførelse af 35 luksusvillaer i La Frontera.

I San Sebastián i La Gomera samledes demonstranter under sloganet "Canarias no se vende, se ama y se defiende" (De Kanariske Øer er ikke til salg, de elsker og forsvarer sig selv). I La Graciosa, den mindste af øerne, samledes omkring tredive mennesker.

De kanariske øboere, der bor uden for øerne, hævede også deres stemme.

De kanariske øboere, der bor uden for øerne, har også hævet deres stemmer, som i Madrid, hvor hundredvis af mennesker havde samlet sig på Puerta del Sol for at kritisere en økonomisk model, der "fordriver os fra vores land". "I dag er vi her, fordi vi ikke kan være der," sagde en kvinde, som læste manifestet op.

I Málaga fordømte 50 mennesker, at masseturismemodellen på De Kanariske Øer "fordriver den lokale befolkning" til fordel for en "ikke-bæredygtig" industri. Denne sociale bevægelse er blevet gentaget i Barcelona, Granada og Palma de Mallorca og også i udlandet. 

Ekkoet af protesten er også blevet hørt uden for Spanien, f.eks. i London og Berlin. I den tyske hovedstad samledes omkring hundrede mennesker ved Neptun-fontænen, hvor et banner blev foldet ud på tysk med sloganet "De Kanariske Øer har en grænse, for bæredygtig turisme". En af arrangørerne af demonstrationen, Adal Lima, fortalte Efe, at ideen om at samle de kanariske øboere i Berlin udsprang af "magtesløsheden over ikke at kunne være" i øgruppen.

Turismen udgør 35 procent af øernes bruttonationalprodukt

Kimen til marcherne har været fordømmelsen af udmattelsen af modellen for øernes økonomiske motor - turismen står for 35 procent af bruttonationalproduktet på De Kanariske Øer og næsten 40 procent af beskæftigelsen - og kravet om et moratorium, en miljøskat og regulering af udlændinges køb af boliger.

Til sammenligning vil turismens gennemsnitlige andel af bruttonationalproduktet for hele Spanien i år runde 13,3 procent.

Men som ugerne er gået, er debatten blevet udvidet til også at handle om den store fattigdom, de lave lønninger, de stigende huslejepriser og overbelastningen af veje og naturområder.