Tjekker om bilen har været til syn
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 28/11/2013 - 11:00
Fly & trafik
Færdselspolitiet tjekker ikke kun, om du træder for hårdt på speederen. De splinternye milliondyre radarer, der er sat op ved de spanske lan...
Færdselspolitiet tjekker ikke kun, om du træder for hårdt på speederen. De splinternye milliondyre radarer, der er sat op ved de spanske landeveje, kan også finde ud af, om bilen har været til lovpligtigt syn til tiden.
Det betyder, at du kan få en uvenlig hilsen fra færdselspolitiet DGT, hvis du ikke har haft bilen til syn. Og du kan regne med den uvenlige hilsen selv om du har overholdt alt i færdselsloven til punkt og prikke.
Formålet med den ekstra kontrol af syn er, at få ejere af gamle biler til at skifte deres køretøj ud med en nyere model og dermed øge trafiksikkerheden, skriver Teinteresa.
DGT overvejer også at sende et brev ud til de 13 millioner ejere af biler, der er mere end ti år gamle, hvori der oplyses om faren ved at køre rundt i en ældre bil, der ikke er udstyret med ny teknologi.
For at hjælpe med udskiftning af den gamle bilpark vil DGT også lette på bestemmelserne for skrotning af biler der er mere end 15 år gamle.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.