To-årig død efter at være blevet efterladt i brandvarm bil
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 03/07/2025 - 08:23

Ulykke
Faren glemte, at barnet var i køretøjet og tog på arbejde.
Politiet i Catalonien, Mossos d'Esquadra, undersøger lige nu den tragiske død af en to-årig dreng, der blev efterladt i en bil i Valls, Tarragona, under den nuværende varmebølge.
Efter frokost modtog alarmcentralen det første opkald om et barn i livsfare.
Forgæves redningsforsøg
Ifølge politiet havde faren allerede fået barnet ud af bilen og bragt ham til et område med aircondition, da politiet ankom.
Sundhedspersonale forsøgte at genoplive drengen, men alle indsatser var forgæves. Temperaturen i en bil kan stige ekstremt hurtigt under de nuværende vejrforhold, hvilket gør situationen livsfarlig - selv i ganske korte perioder.
Vi må hvert år gentage: Efterlad ALDRIG noget levende væsen i bilen. End ikke en åben rude kan hjælpe.
Mulig uagtsomhed undersøges
De foreløbige oplysninger om den forfærdelige sag fra Valls tyder på, at faderen ubevidst efterlod barnet i bilen, da han parkerede ved sit arbejde klokken 10 i industriområdet. Omkring klokken 14:00 begyndte vidner at rapportere, at de så et barn i nød i bilen.
Faren blev underrettet og skyndte sig tilbage, men det var altså desværre alt for sent.
Politiet har indtil videre ikke kunnet afhøre faren, der ifølge politikilder er i chok og modtog krisehjælp på stedet. Brandvæsenet, politi og sundhedspersonale var alle til stede på stedet i forsøget på at redde barnets liv.
Politiet fortsætter deres undersøgelse af omstændighederne omkring dødsfaldet.
Kan måske også interessere dig
Én person dræbt og ti kvæstet, da bus styrter ned ad skrænt
Dødsulykke på kanarieø.
EUs beslutning om håndbagagegebyrer: Hvad skal der ske?
Retten i Madrid suspenderer bøder mod Ryanair og Norwegian, mens EU forhandler nye regler.
Baztán: En litterær og helt særligt, lille perle
VIDEO: Lær mere om dette mindre kendte, men dybt charmerende og utroligt spændende område.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.