Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Tog fusen på Dronningen

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 04/09/2012 - 10:50

Rejser & oplevelser


180 cataloniere giver ikke sådan lige op. Bare fordi man sidder fast i trafikken og kommer for sent til at optræde for Dronning Margrethe ved ...

180 cataloniere giver ikke sådan lige op. Bare fordi man sidder fast i trafikken og kommer for sent til at optræde for Dronning Margrethe ved Aarhus Festuge, så er slaget ikke tabt.

 

 

Colla Vella dels Xiquets de Valls skulle optræde ved den officielle gallaåbning af Aarhus Festuge med deres traditionelle mennesketårne. På skuldrene af hinanden i op til otte lag skulle gruppen vise den over 200 år gamle tradition fra Catalonien.

 

Tog chancen efter ceremonien

Men de sad altså fast i trafikken på vej mod åbningsceremonien. Colla Vella havde selvfølgelig glædet sig til at skulle være kongelig hofleverandør, og da gruppen endelig nåede frem prøvede de med alle overtalelsesmidler at få lov til at få en chance mere. Imens overværede dronningen den officielle åbning og deltog i receptionen.

 

De spanske akrobater kontaktede ceremonimesteren, som måtte skuffe dem med, at programmet simpelthen var for stramt til at man lige kunne presse et ekstra indslag ind.

 

Så gik det straks bedre, da gruppen henvendte sig til Dronning Margrethes chauffør. Colla Vella fangede nemlig dronningen efter gallaåbningen, hvor de gav en lille optræden, da hun var på vej hen til bilen.

 

Se videoen her

 

Gav hånd til Dronningen

Sådan lykkedes det alligevel at præsentere menneskepyramiden for H.M. Dronning Margrethe 2. Og som om det ikke var nok frækhed, så gik akrobaterne endda hen til majestæten bagefter, gav hende hånden og stillede op til fotografering sammen med hende.

 

Efterfølgende blev gruppens leder dog kaldt til orden for sin frækhed og for at ignorere den royale etikette. Han undskyldte dog og sagde, at han ikke var klar over, at man ikke må komme i nærheden af Margrethe.

 

De spanske akrobater gav også et show på Lilletorv

 


 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.