Trafik-kaos
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 05/12/2013 - 11:20
Fly & trafik
Vær opmærksom på trafikkaos i de næste dage. Her i eftermiddag starter udrejsetrafikken i forbindelse med helligdagene Día del la Constituc...
Vær opmærksom på trafikkaos i de næste dage. Her i eftermiddag starter udrejsetrafikken i forbindelse med helligdagene Día del la Constitución, der er i morgen, og La Inmaculada Concepción, som er på søndag. Men eftersom Inmaculada-helligdagen falder på en søndag, bliver den flyttet til mandag.
Det er tilfældet i de syv regioner Andalusien, Aragón, Asturien, Castilla y León, Extremadura, Murcia og La Rioja, hvor mange benytter lejligheden til at holde en lille ekstra-ferie.
Færdselspolitiet DGT (La Dirección General de Tráfico) har sat ekstra beredskab ind til at regulere trafikken i de næste dage. I alt er der indsat 10.000 ekstra færdselsbetjente og oprettet 400 kilometer nødspor.
Men det er ikke bare den forlængede helligdags-weekend, der sender flere biler på vejene. Mange indkøbscentre holder åbent hele weekenden, som er den første i december, og det giver øget trafik i og omkring storbyerne.
I Madrid og Barcelona foregår hjemrejsetrafikken søndag
Vildt i Valencia
Også i Valencia advares der om meget tæt trafik på motortrafikvejen. Her er der skiltet med omkørsel flere steder i forbindelse med vejarbejde på ringvejen. Allerede fra klokken 15 i eftermiddag ventes der helt op mod to millioner biler på vejene Valencia-regionen – værst mellem klokken 16 og 21 og i morgen mellem klokken 8 og 14. Det skriver Spaniaavisen.no
I Alicante Provinsen ventes der 630.000 bilister på vejene og tiltagende pres på A-70 i Alicante. På N-332 vil der være meget tæt trafik ved Altea, og ved afkørslerne til El Altet, Santa Pola og til Torrevieja.
Retning Valencia kan der være kø på A-3 mellem kilometer 300 og 295 ved Requena og på vejen mellem A-7 og A-3. Det kan derfor være en god idé at tage motorvejen over Alcoy hvis man skal køre mellem Alicante og Valencia denne weekend. I Valencia Regionen slutter helligdags-weekenden søndag aften.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.