Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Trafik-kaos - pas på derude!

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 27/04/2012 - 11:44

Rejser & oplevelser


Det gælder om at passe rigtig godt på i trafikken i de næste dage. Vejdirektoratet advarer i dag om 6,5 millioner rejsende, der ventes at bru...

Det gælder om at passe rigtig godt på i trafikken i de næste dage. Vejdirektoratet advarer i dag om 6,5 millioner rejsende, der ventes at bruge helligdagen 1. maj til at holde forlænget weekend til på tirsdag.

 

De mange biler på vejene kombineret med det bebudede regnvejr gør kun faren endnu større.

 

Udrejsetrafikken starter fredag klokken 15 fra landets storbyer mod Middelhavskysterne og den sydlige del af landet, mens hjemrejsetrafikken for langt de fleste slutter natten til onsdag eller torsdag for indbyggerne i hovedstadsregion Madrid, der har lokal helligdag den 2. maj.

 

Der ventes også tæt trafik i Cádiz-området. Mandag den 30. april afholdes det årlige Grand Prix motorcykelløb, som tiltrækker tusindvis af besøgende fra ind- og udland. Det betyder, at der også vil være et stort antal motorcykler på landevejene.

 

I Sevilla advares der også om meget tæt trafik, eftersom 1. maj i år falder sammen med afholdelse af den årlige byfest i Sevilla.

 

De farligste tidspunkter at køre ud på er fredag mellem klokken 16 og 22 og lørdag morgen mellem klokken ni og 13. Hjemrejsetrafikken kulminerer tirsdag aften. Som nævnt skal bilister i Madrid-regionen være opmærksomme på, at hjemrejsetrafikken i hovedstadsområdet først slutter onsdag aften.

 

Der er indsat ekstra betjente til at kontrollere på vejene, og flere steder er der foretaget omlægninger af kørebaner i forhold til rejsetrafikken. Der er også udstedt kørselsforbud for køretøjer på over 7,5 ton på visse strækninger og tidspunkter.

 

Man kan holde sig orienteret om trafikforholdene på www.dgt.es og på telefonnummer 011.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.