Trafikken på den spanske himmel har slået rekorden med fem procent
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 17/11/2025 - 08:54
Fly & trafik
Spaniens luftfartsmyndighed, Enaire, har i år slået alle rekorder.
For de mange skandinaver, der ejer en feriebolig i Spanien eller hyppigt besøger landet, er det en velkendt følelse at stige om bord på flyet mod solen.
Og i år er der flere end nogensinde før, der deler den oplevelse!
Mellem januar og oktober har den den spanske luftfartsmyndighed, Enaire, håndteret over 2,1 millioner flyvninger. Det er en stigning på næsten fem procent sammenlignet med samme periode i 2024, og det var allerede et rekordår.
Stigningen ses overalt
Stigningen er ikke begrænset til kun én type flyvninger. Antallet af overflyvninger er steget med seks procent. De internationale flyvninger, som de fleste feriegæster ankommer med, er steget med næsten knap procent, mens indenrigsflyvningerne er vokset med 0,7 procent.
Udviklingen er positiv på tværs af alle landets store kontrolcentre. Sevilla har dog registreret den største vækst på 6,5 procent, efterfulgt af Kanarieøerne med en stigning på 5,7 procent og Barcelona med 5,3 procent. Også i Madrid og på Mallorca er antallet steget med henholdsvis 4,9 og 2,5 procent.
Spanien klarer sig bedre end Europa
Den luftfartsmæssige succeshistorie i Spanien er endnu mere imponerende, når man sammenligner med resten af Europa. Den samlede trafikvækst i Spanien er hele ét procentpoint højere end gennemsnittet i EU.
Hvis man ser længere tilbage, til tiden før covid-19-pandemien, er kontrasten endnu tydeligere. Sammenlignet med 2019 er lufttrafikken i Spanien steget med 13,8 procent, mens den i gennemsnit i Europa stadig er under niveauet fra dengang.
Ser vi isoleret på oktober, fortsatte den positive tendens, med en årlig stigning på 4,7 procent. Dette understøtter billedet af et land, der fortsat tiltrækker et stigende antal besøgende og bekræfter, at himlen over Spanien er mere travl end nogensinde før.
Kan måske også interessere dig
Kender du det nye skilt?
Smil, du er på!
Strejker og demonstrationer over hele landet i næste uge
Generalstrejke for Palæstina: Spanien går i stå.
Vil du med en tur til månen?
Imponerende ørkenlandskab 70 kilometer fra Pyrenæerne.
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















