Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Tragedie: dansk kvinde dræbt

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 19/08/2014 - 09:47

Krimi og katastrofe


52-årig dansk kvinde er død efter, at hun i går blev påkørt af en fartbilist uden for Tinajo på Lanzarote. Udenrigsministeriets Borgerserv...

52-årig dansk kvinde er død efter, at hun i går blev påkørt af en fartbilist uden for Tinajo på Lanzarote. Udenrigsministeriets Borgerservice bekræfter dødsfaldet over for Spanien i Dag, men kan dog ikke udtale sig om mandens tilstand.

 

Kvinden og hendes mand kom cyklende ved middagstid nær Restaurant Grillen på vejen fra Tinajo til La Santa, da tragedien indtraf. Grillen bliver drevet af en mand ved navn Morten Larsen, men hvorvidt der er tale om den kvæstede vides ikke - nogle spanske medier rapporterer, at parret drev en restaurant sammen.

 

Klokken 12:45 mandag modtog alarmcentralen et opkald fra et forfærdet øjenvidne: to cyklister var blevet direkte påkørt af en bil og lå tilbage alvorligt kvæstet.

 

Vidnet siger, at bilen kom drønende med høj fart og ramte kvinden i et vejsving. Kvindens mand blev også påkørt og er indlagt på sygehus med kvæstelser.
Kvinden, der endnu ikke er navngivet, blev dræbt på stedet, mens manden er bliver indlagt med blandt andet hjernerystelse.

 

Cyklen ligger tilbage som et krøllet minde

 

Chaufføren fik mindre kvæstelser, da han blev ramt af glassplinter fra bilens ruder.

 

Parret driver en bar i området, skriver Lanzeroteinformation. Ifølge samme medie opholdt det danske par sig for øjeblikket på sportsresortet Club La Santa, hvor de havde lejet to mountain-bikes for at køre en tur. De var på vej hjem fra indkøb i det lokale supermarked, da de blev ramt af fartbilisten.

 

Udenrigsministeriets Borgerservice i Danmark bekræfter over for Spanien i Dag, at en dansk statsborger er død på Lanzarote, og at de pårørende er underrettet.

 

 

Dødsensfarlig vej

Borgmester i Tinajo, Jesús Casimiro Machin Duque, kom med det samme ud til ulykkesstedet. Han bekræfter, at der længe har været forslag fremme om at lave en cykelsti langs vejen, der benyttes af mange cyklister fra Club La Santa. Ifølge ham ”sker der jævnligt cykelulykker på strækningen”, skriver lancelotdigital.com.

 

Det er anden cykelulykke i løbet af en uge.

Borgmester i Tinajo kæmper for cykelsti på dødsvej

 

Så sent som i sidste uge skete der også en cykelulykke i samme område. En 38-årig cykelrytter, Agustín Pérez Morera, blev kvæstet, da han blev påkørt af en flugtbilist på landevejen til Mala.

 

Han kom alvorligt til skade og blev indlagt på sygehus på Gran Canaria til operation. Føreren af bilen stak af efter ulykken, og Guardia Civil efterlyser fortsat ejeren af en gul-grøn Renualt Twingo, der angiveligt stod bag påkørslen af den 38-årige.

 

Efter gårsdagens katastrofale ulykke lover borgmesteren at lægge et ekstra pres på øernes regering for at få sit krav igennem.

 

Stedet tiltrækker to-hjulede

Club La Santa på Lanzarote er ved at være en stor europæisk sports-destination, og øen har brug for infrastruktur til at udbygge markedet, skriver Lanzaroteinformation.

 

Club La Santa arrangerer jævnligt cykelture på Lanzarote. Seneste større arrangement foregik i juni i år i samarbejde med Kim Marcussen; 11 gange dansk mester og med flere end 100 sejre i saddeltasken efter sin professionelle karriere.

 

Der cykles hårdt i mellem tre og fem timer om dagen, og deltagerne kan også benytte sig af klubbens andre installationer til at spille tennis, beachvolley, svømme, spille padle, prøve kajak og meget mere.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.