Train & Breakfast
Skrevet af , ons, 30/04/2014 - 10:42
Rejser & oplevelser
Tag på hotel ombord på toget, og slip for at slæbe rundt på kufferter. De spanske statsbaner, Renfe, lancerer en ny type rejser, hvor turist...
Tag på hotel ombord på toget, og slip for at slæbe rundt på kufferter. De spanske statsbaner, Renfe, lancerer en ny type rejser, hvor turister indlogerer sig på toget i et luksusværelse på skinner, hvor rejsemålet er specielle begivenheder.
Den nye rejseform, Train & Breakfast, som får premiere i dag den 30. april, går fra Barcelona til den sydspanske hovedstad Sevilla, hvor rejsende kan tilbringe fire dage uden at skifte hotel.
Fuglemesse i Sevilla
Fra Sevilla kan man deltage i den årlige ornitologiske messe i Nationalparken Doñana i Huelva-provinsen, La Feria de las Aves de Doñana, som finder sted fra den 1. til 4. maj, organiseret af SEO/Birdlife i forbindelse med foreningens 60 års jubilæum.
Prisen er 472 euro per person, som inkluderer fire overnatninger på rejsen, morgenmad og middag på den første og sidste rejsedag, samt frokost i den lille landsby Rocío ved Doñana, hvor udstillingen finder sted.
Under hjemrejsen stopper topget i Ciudad Real for at gæsterne kan besøge nationalparken Las Tablas de Daimiel.
Byfest næste gang
Næste rejse med Renfes Train&Breakfast går til byfesten i Sevilla og til den årlige blomsterudstilling Los Patios de Córdoba fra den 8. til den 11. maj.
Ifølge planen vil Renfe arrangere nye rejser til kulturelle, historiske eller sportslige begivenheder.
Train & Breakfast-hotellerne er moduler, der bliver sat ind ved særlige lejligheder. Hvert værelse indeholder bord og stole og bad og to senge, som kan klappes op om dagen, så de fylder mindre.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.