Tre dræbt i forlystelse
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 10/08/2011 - 11:42
Krimi og katastrofe
En sjov aften endte i dyb tragedie. Tre blev dræbt da en af armene på karrusellen ’Extreme’ brækkede af under den årlige byfest i
Vall...
En sjov aften endte i dyb tragedie. Tre blev dræbt da en af armene på karrusellen ’Extreme’ brækkede af under den årlige byfest i
Vallacañas i Toledo Provinsen.
Et vidne til ulykken fortæller, at der pludselig lød skrig efterfulgt af et øredøvende brag. Flere personer styrtede med det samme til ulykkesstedet for at se, hvad der var sket. En af karrusellens arme var brækket af og gondolen med de unge var slynget ud i luften og styrtede ned lige ved siden af billetlugen.
To rumænske brødre og en tredje, som sad i gyngen, da ulykken skete, blev dræbt på stedet, mens en fjerde er alvorligt kvæstet.
De dræbte er i alderen 20 til 31 år, mens den kvæstede er en pige på 16 år, der blandt andet fik kraniebrud.
- Det var et rent held, at ulykken skete på et tidspunkt om natten, hvor der ikke var mange mennesker til stede, fortæller et af vidnerne.
Kritikken går på, at karrusellen blev sat op i sidste øjeblik. Vidner siger, at monteringen af ’Extreme’ skete mandag eftermiddag, efter at de øvrige attraktioner var sat op.
- Det er aldrig godt at montere karruseller, når man har travlt, siger en af de øvrige deltagere på feria-pladsen.
Villacañas borgmester, Santiango Garcia, siger, at forlystelsen havde de nødvendige tilladelser i orden. Kommunale teknikere skal nu undersøge om karrusellen var i god stand.
Det er første gang 'Extreme' bliver installeret i Villacañas.
Byens borgmester aflyste i går alle aktiviteter på festpladsen i sorg over og respekt for ofrene for ulykken.
Der er tale om den anden ulykke, der sker i en forlystelsespark i år i Castilla la Mancha og den værste ulykke i en forlystelsespark i 11 år.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.