Tre spanske øl blandt de 50 bedste i verden
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 27/06/2024 - 10:28
Mad & Vin
Hvilken er din favorit?
Øl er blandt favoritterne, når tørsten skal slukkes i sommerheden, så hvad er bedre end en lille oversigt over de mærker, du bør gå efter?
Kongen over dem alle er Mexicos Corona Extra, der napper førstepladsen på listen, hvor vi også finder fire spanske og to danske øl.
Estrella Damm er den højest placerede spanske øl på den seneste ‘Brand Finance Beers 50 2024’-rangliste, som hvert år udvælger de 50 bedste øl i verden. Den spanske ‘stjerne’-øl ligger på plads nummer 22, hvilket er tre pladser højere end i 2023.
Ud over det catalanske firma er Mahou fra Madrid og Cruzcampo fra Andalusien også kommet med på listen på henholdsvis 30. og 47. pladsen.
Den danske Carlsberg går fra plads nummer 16 til 18, mens Tuborg er også på listen og går fra nummer 30 til 26.
San Miguel bevarer pladsen som rosinen i pølseenden på plads nummer 50.
Men lad os lige dvæle lige ved den bedste øl i verden i 2024. Mexicos Corona Extra er ifølge Brand Finance den bedste kvalitetsøl i USA og klassificeres i stigende grad som en "premium-øl" af forbrugerne.
Den mexicanske øl havde haft titlen i fire år i træk mellem 2019 og 2022, men Heineken stjal guldmedaljen i 2023. Nu er Corona Extra tilbage med en brandværdi på 10,4 milliarder dollar, svarende til en årlig stigning på 40 procent.
Øllen blev født i 1925 i Mexico City og er en pilsner. Dens formel blander majs, ris, bygmalt og humle og indeholder 4,5 procent alkohol. Den er kendetegnet ved at være en frisk øl, som normalt nydes med lime. Tricket med limen stammer egentlig fra, at man brugte den til at gøre flasketoppen ren, inden man drak af den.
I 2015 var Corona Extra den bedst sælgende importerede øl i 150 af de flere end 180 lande, hvor den markedsføres. I år er mærket blevet endnu mere populært takket være det officielle sponsorat ved OL i Paris af Corona Cero.
Klik HER for at se hele listen.
Kommentarer
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.