Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Triers nye baby forarger

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 27/11/2013 - 11:26

Kendte & kongelige


Lars von Triers nye film “Nymphomaniac” har premiere den 25. december – også i Spanien. Ikke overraskende er den allerede dømt voldsomt ...

Lars von Triers nye film “Nymphomaniac” har premiere den 25. december – også i Spanien. Ikke overraskende er den allerede dømt voldsomt kontroversiel. I sidste uge blev den officielle trailer offentliggjort, men den blev lynhurtigt fjernet fra Youtube.

 

Filmen handler om en selv-diagnosticeret nymfoman, der beretter sine erotiske erfaringer til en mand, der har reddet hende fra et overfald.

 

Siden maj har Zentropa løbende frigivet saftige smagsprøver på filmen i form af billeder og små klip, og i sidste uge udsendte man så den officielle trailer.

 

Skuespillerne i forskellige kompromitterende situationer

 

Filmen indeholder en hel del vovede sexscener, og som altid med Trier bliver der ikke lagt fingre imellem. Alene plakaterne vidner om en del saftigt indhold. Og det var altså for hård kost for Youtube.

 

Stjernespækket film

Men ifølge Zentropa handler filmens centrale spørgsmål om ikke blot seksualitet, men også om religion, filosofi og historie.

 

Trier har scoret en perlerække af danske og internationalt anerkendte skuespillere til sin nye film, som Charlotte Gainsbourg, Stellan Skarsgård, Shia LaBeouf, Christian Slater, Uma Thurman, Connie Nielsen, Nicolas Bro, Jesper Christensen, Jens Albinus, Willem Dafoe, Jamie Bell, Stacy Martin og Udo Kier.

 

Danske Nicolas Bro tjekker "varerne" ud på sin danske kollega Connie Nielsen

 

Filmen bliver i to dele af hver to timers varighed, hvor den første altså har premiere den 25. december. Den anden del kommer i starten af 2014. Filmen er sidste del af Triers Depressionstrilogi, som også Melancholia og Antichrist hører til.

 

Først i Danmark og Spanien?

Ifølge hjemmesiden Thejournalist er det dog den fulde og samlede version på fem og en halv time, som bliver vist den 25. december og kun for det danske publikum, hvorimod resten af verden må vente til begyndelsen af 2014 med at se den mere publikumsvenlig version i to dele.

 

I følge spanske medier kommer filmen til Spanien to versioner, men der bliver ikke censureret i indholdet, skriver ABC.

 

Det spanske Golem Distribución, der står for distributionen af ”Nymphomaniac” i Spanien vil sende filmen på markedet i to dele – grundet ”den lange spilletid”.

 

Første del går på lærredet den 25. december, mens den anden del kommer en måned senere, den 24. januar.

 

Von Trier har givet tilladelse til, at hvert land laver sin egen ”passende” version af filmen, vel vidende at indholdet har skabe polemik og det ville i værste fald betyde, at den slet ikke ville blive vist.

 

Det var i første omgang meningen, at der i Spanien skulle produceres en ”light” og ”hard-core” udgave, men Golem har til sidst besluttet at være loyal overfor den originale udgave og sender i stedet to udgaver på markedet med klip med det oprindelige indhold.


 

 

Skuespilleren Shea LaBeouf klamrer sig til et fint lille frugtarrangement...

 

- Han er et geni. Han er visionær. Vi har måske – hvad - 10 af den slags på planeten?Jeg vil gøre alt, hvad han fortæller mig. Jeg kom her klar til at gøre hvad som helst, siger skuespilleren Shia LaBeouf om von Trier.

 

På billedet af LaBeouf er han ikke helt alene. Ovenpå ham sidder nemlig Stacy Martin og ligner én, der er kommet til optagelserne med nogenlunde samme indstilling.

 

Kontroversiel? Hvad mener du?

Klik her for flere klip fra filmen

 

Men er det kunst eller kliché? Og det det noget, du skal se på det store lærred? Skriv din mening i kommentarfeltet herunder.

 

 

Kommentarer

"Han er et geni" osv, jeg synes, han er dødkedelig. "Visionær"? Så er jeg også visionær. Nogen der gider kommentere?

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.