Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Truer med strejke i april

Skrevet af Kathrine Hesner, Pia Bruun, ons, 02/04/2014 - 10:48

Fly & trafik


Bare få timer før kabinepersonalet hos Norwegian fik ny arbejdsgiver i Norge og Danmark, brød forhandlinger sammen. Nu truer personalet med s...

Bare få timer før kabinepersonalet hos Norwegian fik ny arbejdsgiver i Norge og Danmark, brød forhandlinger sammen. Nu truer personalet med strejke.

 

Påske-turister i fare

Det var et brud i forhandlingerne om en ny overenskomstaftale mellem selskabets ledelse og kabinepersonalet, der satte en stopper for det hele, før det egentlig rigtig kom i gang. Det skriver Dagens Næringsliv.

 

Det kan altså betyde, at passagerer skal til at bokse med endnu en strejke med ventetider og aflysninger. Det kan komme til at genere påsketuristerne hos den norske flygigant, når de skal hjemad.

 

I weekenden blev omkring 1.000 ansatte overført fra moderselskabet til de nye datterselskaber, Cabin Services Norway og Cabin Services Denmark.

 

Overførslen af medarbejdere skete fredag; tre dage tidligere end selskabet egentlig havde meddelt på forhånd. Og få timer efter kom så meddelelsen om, at personalet kræver genforhandling af pensionsordningen.

 

Et vigtigt krav

De ansatte kræver genindførelse af et pensionstillæg, som de mistede for et år siden, men ved samme forbindelse mistede de også retten til at forhandle pension overhovedet.

 

Det lykkedes for de norske piloter at få den gamle pensionsordning og ret til pensionsforhandling tilbage, efter at de truede med at strejke under overenskomstforhandlingerne sidste år.

 

- Forhandlinger om pensionsordninger er et vigtigt krav, siger kabinepersonalets leder Marit Lindén i den norske Cabin Association.

 

Hun understreger, at mange medarbejdere har under ti år tilbage i faget, og de mister mange penge med den nye ordning.

 

"Ledelse har ikke tid"

Norwegian-boss, Bjørn Kjos, hævder, at ændringerne vil give medarbejderne flere muligheder, og at han vil bruge dem til mere fleksible på flyvninger i udlandet. Kabinepersonalet frygter omvendt, at de bliver ”solgt” ud af koncernen og derefter lejet billigt tilbage.

 

Norwegian kommenterer derudover ikke på specifikke overenskomstkrav, men minder om, at kun piloterne kan forhandle pension.

 

Sammenbruddet i overenskomstforhandlingerne fredag skete før parterne overhovedet havde forhandlet.

 

- Vores krav blev afvist, begrundet med at NHO Luftfart ikke har tid til at mødes med os. I øjeblikket aner vi ikke engang, hvem vi skal forhandle med, siger en frustreret Lindén.

 

Frygter det værste

Strejken skal varsles 16 dage forinden for at være lovlig, og Lindén frygter det værste.

 

- Det kan ske når som helst, siger Lindén.

 

Bjørn Kjos forsøger på sin side at nedtone risikoen for en flystrejke i Norge og Danmark lige efter påske.

 

- I alle de år jeg har været i Norwegian, har der været forhandlingssammenbrud, før der er opnået enighed. Ingen ønsker en strejke, men lige nu tror jeg, det handler om en misforståelse. Vi gør dette for at skabe en sikker arbejdsplads, siger Kjos.

 

En strejke kan tidligst komme om tre uger, skriver dn.no.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.