Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Tryghed med kollektiv sygeforsikring

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 14/11/2013 - 06:00

Erhverv & Service Sundhed & sygdom


Nu er den gal igen for mange mennesker med sygeforsikringer. Senest er det kunder hos Nordic Health Care, Europæiske, der bliver sagt op, og hv...

Nu er den gal igen for mange mennesker med sygeforsikringer. Senest er det kunder hos Nordic Health Care, Europæiske, der bliver sagt op, og hvis det ikke er muligt, får de betydelige præmiestigninger, som det også skete sidste år.

 

Spanien i Dag rettede i forrige måned henvendelse til selskabet, der dog ikke ønskede at svare på vores spørgsmål. Klik her for at læse artiklen herom

 

Kollektiv forsikring

Som det er sket ved tidligere forsikringsopsigelser i andre selskaber, har forsikringsmæglerne Kaas & Kirkemann fået travlt.

 

For nogle år siden lykkedes det for Kaas & Kirkemann at etablere en kollektiv sygeforsikring i samarbejde med forsikringsselskabet DKV, der har hovedsæde i Tyskland og som er veletableret i Spanien.

 

- Det lykkedes for os at få sammensat en rigtig god sygeforsikring med god dækning til fornuftige priser, fortæller Pernille Kaas, indehaver af Kaas & Kirkemann, og fortsætter:

 

- Lige så vigtigt er det, at DKV har været tilfreds med ordningen og har set en balanceret økonomi. Det er jo vigtigt, så vi også i fremtiden kan regne med stabile og fornuftige præmier. I år er præmierne alene steget med det spanske prisindeks, hvilket blandt andet kan tilskrives de mange skandinaver, der er gået ind i kollektivordningen, forklarer Pernille Kaas.

 

Pernille Kaas

 

God behandling

I forbindelse med opbygningen af kollektivordningen accepterede DKV stort set alle nye kunder med de skavanker, som de allerede måtte have og uanset alder.

 

- Og det sker fortsat. Det er i meget få tilfælde, vi desværre må meddele kunden, at det ikke kan lade sig gøre, siger Pernille.

 

Ingen selvrisiko

Kollektivforsikringen dækker ubegrænset behandling på de behandlingssteder, der er inkluderet i DKV's store netværk i Spanien, når man bliver syg.

 

På Costa del Sol er det eksempelvis privathospitalerne Xanit, Quiron og Parque San Antonio. Med kollektivordningen er der endda ingen selvrisiko på 1.500 euro, som nogle har været vant til med andre forsikringer.

 

Rejser uden for EU

I den kollektive ordning er der inkluderet en rejseassistance, der dækker i hele verden. Dog anbefaler Kaas & Kirkemann, at man tegner en rejseforsikring, hvis man rejser uden for EU, da forsikringssummen på rejseassistance er forholdsvis lav.

 

En årsrejseforsikring for to personer, der dækker i hele verden, koster 353 euro. Denne forsikring dækker alle rejser, man foretager sig i løbet af et år.

 

Individuel tilpasning

- Vi anbefaler vores kunder at tage deres forsikringsforhold op til vurdering og overveje, om de passer til deres nuværende behov. Mange danskere tegnede deres sygeforsikring, inden de bosatte sig i Spanien, og spørgsmålet er nu, om de dækker det nuværende behov og måske endda alt for meget, siger Pernille Kaas.

 

Kontakt Kaas & Kirkemann for yderligere information om den kollektive sygeforsikring enten ved at ringe på +34 952 47 83 83, eller

 

klik her for at sende en forespørgsel

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.