Tunge skyer bliver hængende over dele af Spanien
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 01/10/2014 - 12:32
Vejr og natur
Statens Meteorologiske Institut, AEMET, melder om overskyet vejr i dag på den østlige del af fastlandet, Andalusien og Ibiza, med regnskyl og ...
Statens Meteorologiske Institut, AEMET, melder om overskyet vejr i dag på den østlige del af fastlandet, Andalusien og Ibiza, med regnskyl og muligvis tordenvejr. Risikoen for uvejr er højt i Valencia , Murcia, den sydøstlige del af Castilla-La Mancha samt den østlige del af Andalusien.
Regnen kan brede sig til resten af den sydøstlige del af fastlandet og Balearerne, mens der vil være delvist overskyet i resten af landet og med mulighed for enkelte regnbyger i det østlige Cantabrien og den nordlige del af Navarra.
INFO: Vi venter på banken med den alternative betalingsmåde. Derfor udskydes starten på PREMIUM nogle dage.
Det skulle være nogenlunde skyfrit i den sydvestlige del af Galicien og Castilla y León.
Den nordlige del af De Kanariske Øer får skyet vejr med mulighed for nogle svage regnbyer på de østligste øer.
Der er mulighed for tåge i den nordlige del af fastlandet, dagtemperaturerne er svagt stigende i det østlige Catalonien og generelt langs Middelhavskysten ned til Andalusien. Ganske få ændringer i resten af landet.
Nattemperaturerne er svagt stigende i Galicien og på den sydlige halvdel af fastlandet, men de er svagt faldende i den nordøstlige del af landet.
Vinden bliver let til moderat i nordøst og nordvestlige, hvor Balearerne, De Kanariske Øer samt den sydlige tredjedel af fastlandet vil opleve intervaller med moderat til stærk vind.
Vejret i Spanien, onsdag klokken 14:00
Madrid får tørt og solrigt vejer hele dagen, kun med enkelte skyer. Temperaturen vil være mellem 13 og 26.
Barcelona får sandsynligvis endnu en omgang regn i dag, men det skulle aftage senere på aftenen. Termometeret kommer til at stå på 19 til 24 grader.
Valencia får en dryppende våd start på dagen, men kan se frem til tørt vejr i aften. Skyerne bliver dog hængende i området, men uden at regne. Temperaturen svinger mellem 19 og 26 grader.
Málaga får ikke regn, men få skyer vil hænge over byen det meste af dagen, som vil være mellem 22 og 27 grader varm.
Mallorca må forvente regn til en start i dag, og muligvis også senere på dagen. Skyerne forsvinder i hvert fald ikke. Temperaturen vil være mellem 19 og 28 grader.
Gran Canaria vil få tørt og delvist skyet vejr først på dagen. Hen på aftenen bliver skydækket tættere, men det holder sandsynligvis tørt. Temperaturene vil være 21 til 24 grader.
Vejret i Spanien, torsdag klokken 14:00
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.