Turist banket ihjel på ferieø
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 28/12/2011 - 10:45
Krimi og katastrofe
Liget af en tysk turist blev fundet i en lejlighed i Playa del Inglés søndag. Ingen er endnu anholdt i sagen.
Liget af en tysk turist blev fundet i en lejlighed i Playa del Inglés søndag. Ingen er endnu anholdt i sagen.
Politiet mangler mistænkte i forbindelse med drabet på en 67-årig turist fra Tyskland med initialerne P.A.C. Han blev fundet tævet ihjel i et turist-kompleks i Playa del Inglés, San Bartolomé de Tirajana på den sydlige del af Gran Canaria.
Familie alarmerede politiet
Lokalavisen 'La Provincia Diario de Las Palmas' rapporterer, at han blev fundet død, efter at hans familie hjemme i Tyskland slog alarm. De var urolige, da de ikke kunne komme i kontakt med den 67-årige. Han var rejst alene til øen for at holde en længere ferie. Det var noget, han gjorde regelmæssigt.
Ubekræftede kilder melder om, at han kan have været død siden fredag. Han blev fundet søndag eftermiddag.
Er denne historie fup? Hvis du mener det, så skriv det i en kommentar nedenfor. Blandt de rigtige svar, trækker vi lod om en fup-gave - men du kan kun vælge én historie!!!
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.