Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Turister bruger flere penge på lækker mad

Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 23/02/2024 - 07:00

Mad & Vin

Internationale turister er sultne på eventyr og mad.

Internationale turister, der ankom til Spanien i 2023, brugte 17 milliarder euro på mad. 

Det er 25 procent mere end før pandemien og udgør en bemærkelsesværdig succes for spansk gastronomi. Det skete netop det år, hvor vi endelig fik bugt med det tilbageslag, som pandemien betød for turismen.

Det sagde ministeren for industri og turisme, Jordi Hereu, denne uge ved indvielsen af den ottende udgave af HIP Horeca Professional Expo 2024-messen i Madrid, som afholdes i Ifema. Her understregede han, at gastronomi anses som en "strategisk prioritet", som han sagde ved starten af den ottende udgave af messen.

For Hereu er gastronomi vigtig "ikke kun på grund af dens enorme værdi som turistattraktion, men også på grund af dens evne til at bekæmpe affolkningen, sæsonpræget turisme og den demografiske udfordring samt dens potentiale til at projicere Spaniens brand internationalt", bemærkede ministeren under årets vigtigste begivenhed for hotel-, restaurant- og cateringsektoren.

Ministeriets støtte

Ministeriet for industri og turisme støtter sektoren med initiativer som den nationale plan for mad- og vinturisme 2022-2023, hvortil der er øremærket 51,4 millioner euro. Der er også planerne for bæredygtig turisme, hvortilder er rejst 1,8 milliarder euro samt uddannelsesplanen i digitale færdigheder for arbejdere i sektoren, der har modtaget 54 millioner euro.

For regeringen afhænger denne sektors fremtid af tre grundlæggende søjler: Bæredygtighed, digitalisering og nye forretningsmodeller.

For at forene disse faktorer rækker minister Jordi Hereu hånden ud til iværksætterne og opfordrer dem til at "fortsætte med samarbejde og engagement". For ministeren er ekspertise inden for hotel- og restaurationsbranchen "fundamental", og hans ministeriums forpligtelse er at "fusionere gastronomi og turisme".

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.