Turister dumper Mallorca
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 28/07/2014 - 14:00
Turisme
Udenlandske turister på Mallorca vender tommelfingeren nedad og bruger færre penge på ferien. Det viser en undersøgelse fra instituttet Gade...
Udenlandske turister på Mallorca vender tommelfingeren nedad og bruger færre penge på ferien. Det viser en undersøgelse fra instituttet Gadesa.
En spørgeundersøgelse blandt 400 rejsende på den ellers så populære ferieø viser, at det går den forkerte vej.

Turisterne gav deres ferieophold på Mallorca 4,8 på en karakterskala fra nul til ti, og det er et mindre fald fra 4,9 sidste år og fem i 2012. Det er en lille nedgang, men tendensen er klar nok, fremgår det af undersøgelsen, der er publiceret i Quaderns Gadeso.
Højeste point får repræsentanter for ”grøn” turisme med 5,9 point, mens hotelsektoren må nøjes med 4,9.
Bruger mindre
Samtidig med stigende utilfredshed bruger turisterne også mindre på ferien.
Udenlandske turister på Balearerne mellem januar og juli omsatte i år for 3,4 milliarder, hvilket er et fald på 3,6 procent i forhold til samme periode sidste år.
Der blev i juni i gennemsnit brugt 882 euro under et ferieophold på Balearerne. Det er 4,3 procent mindre end i samme måned sidste år.
På landsplan brugte turisterne 26,3 milliarder i årets første seks måneder. Det er 7,8 procent mere end året før.
Kan måske også interessere dig
Regioner med meget turisme er Spaniens primære vækstmotor
Vækstrater overstiger det nationale gennemsnit.
Er du klar? Nu starter juletrafikken!
DGT's særlige julekampagne foregår i tre faser.
Rejseforslag fra Ciudad Quesada til Sevilla
Charlotte bad Spanien i Dag om et rejseforslag til Sevilla på fire dage. Udforskningen af Sevilla var det primære formål, men hun var også åben for en oplevelse undervejs.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















