Turister elsker Spanien
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 30/09/2013 - 09:21
Fly & trafik
August slog alle rekorder for turisme i Spanien. Særligt i nordøst har kasseapparaterne været fyldt godt op.
August slog alle rekorder for turisme i Spanien. Særligt i nordøst har kasseapparaterne været fyldt godt op.
Antallet af turister i august var i år 7,1 procent højere end det var sidste år i samme måned. Det spanske turistministerium udtaler, at de voldelige konflikter i Egypten og Tyrkiet har bidraget til at sende turister til Spanien i stedet.
Blandt de spanske regioner har Catalonien været den store vinder. Hele 2,3 millioner turister besøgte regionen i august. Lige i hælene kommer de Baleariske øer med 2,1 millioner besøgende og Andalusien med 1,1 million turister.
Eneste økonomiske lyspunkt
Turistindustrien står for rundt regnet 11 procent af Spaniens økonomi, og har i de seneste kriseramte år været et af de eneste vedvarende lyspunkter.
I perioden januar til august besøgte hele 42,3 millioner gæster Spanien, 4,5 procent flere end sidste år, endnu en rekord. Spanien er derfor den tredjestørste turistdestination i verden, med samme besøgstal som Kina og efter USA, der er det mest besøgte land.
Ministeriet afslører også, hvor de mange august-gæster kommer fra. Ikke overraskende kommer der flest fra Storbritannien, der sendte to millioner gæster sydpå. Derefter er Frankrig 1,8 million og Tyskland med 1,2 million.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.