Turister indespærret
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 02/05/2012 - 11:57
Krimi og katastrofe
Man må håbe, de ikke har været alt for tissetrængende og har haft et spil kort med. Seks turister var i går spærret inde i seks lange time...
Man må håbe, de ikke har været alt for tissetrængende og har haft et spil kort med. Seks turister var i går spærret inde i seks lange timer på toppen af det 60 meter høje Columbus-monument i Barcelona.
De seks turister, to fra Japan og fire fra Málaga, havde netop været en tur oppe i monumentet for at nyde udsigten over den catalanske hovedstad, da elevatoren pludselig gik i stykker, og så var de fanget på toppen.
Uheldet skete tirsdag formiddag kl. 10, og elevatoren var først repareret kl. 15.30 – næsten seks timer senere.
Mest besøgte "attraktion"
I første omgang forsøgte teknikere at reparere den havarerede elevator fra neden, men forgæves. Et forslag om at bruge nød-trappen blev droppet på grund af manglende sikkerhed, og det samme gjorde indsættelse af en helikopter. Løsningen blev til sidst en kæmpe kran, som reddede de strandede turister ned fra det højtragende fangenskab.
Billede af redningsaktionen taget fra en helikopter
Området omkring monumentet blev spærret af, mens aktionen stod på, og det udviklede sig i løbet af få timer til en af de mest besøgte 'seværdigheder' i den catalanske hovedstad.
Inden aktionen kunne finde sted, måtte brandfolkene sikre sig, at turisterne var ved ”godt helbred” og ikke led af nogen alvorlige sygdomme, som kunne vanskeliggøre den noget specielle redningsplan.
Uheldet skete, netop som en turist var på vej op i elevatoren. Få sekunder efter gik maskineriet i stå, men det lykkedes dog teknikere at få turisten ud, eftersom han kun var nået at komme et par meter op i luften. Men dermed var turisterne på toppen fanget.
Damerne kom først ned
Teknikere understreger, at elevatoren har været igennem alle lovpligtige eftersyn. Selv om selve monumentet er meget gammelt – fra 1888 – blev elevatoren renoveret for seks år siden.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.