Turister kaster om sig med penge
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 03/05/2013 - 07:00
Penge & Forbrug
Mens det spanske hjemmemarked er helt i knæ, smider udenlandske turister om sig med penge på deres ferie i Spanien.
Mens det spanske hjemmemarked er helt i knæ, smider udenlandske turister om sig med penge på deres ferie i Spanien.
Ifølge de seneste opgørelser fra Industri-, Energi- og Turistministeriet spenderede turisterne 3,28 milliarder euro i marts, hvilket er 13,7 procent mere end samme måned sidste år.
Turister brugte gennemsnitligt 963 euro på deres ferie med et gennemsnitligt forbrug på 110 euro om dagen, hvilket svarer til en vækst på over fem procent.
De bruger mest
Hovedparten af turisterne kom fra Frankrig, de nordiske lande og Tyskland, og den største vækst er sket til feriemål på De Kanariske Øer og i Catalonien.
I de første tre måneder af 2013 har turisterne samlet brugt 9,31 milliarder, hvilket er en stigning på 8,4 procent i forhold til første kvartal sidste år.
De tre vigtigste markeder var i første kvartal Tyskland (1,56 milliarder), Storbritannien (1,53 milliarder) og skandinaverne lagde 1,37 milliarder – en markant stigning på 19,1 procent.
De Kanariske Øer var den region, der registrerede den største turistmæssige omsætning med 3,16 milliarder, hvilket svarer til en stigning på syv procent i forhold til samme kvartal året før.
Herefter følger Catalonien med 1,99 milliarder – en stigning på 14,2 procent, og endelig Andalusien med 1,25 milliarder euro, hvilket svarer til en fremgang på 10,5 procent.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.