Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Tvillinger er ikke søskende

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 09/06/2011 - 11:42

Krimi og katastrofe


To 51-årige kvinder, som troede de var tvillinger, fik sig et chok, da DNA-prøver forleden beviste, at de ikke er tvillinger. Faktisk er de en...

To 51-årige kvinder, som troede de var tvillinger, fik sig et chok, da DNA-prøver forleden beviste, at de ikke er tvillinger. Faktisk er de end ikke i familie med hinanden.

 

De to kvinder, der ligner hinanden som to dråber vand og taler på samme måde - selv om de bor i hver sin ende af landet - fandt hinanden i en TV-udsendelse i forbindelse med sagen om stjålne babyer under militærdiktaturet i Spanien.

 

Fandt hinanden gennem tv-show

María Victoria blev født for 51 år siden som den ene af to tvillinger på sygehuset i León. Hendes forældre fik at vide, at den anden tvillinge-pige var død efter fødslen, og det var først da María Victoria så en TV-udsendelse om ofrene for baby-tyverier under Francos diktatur, hun blev klar over, der kunne være sket en fejl.

I udsendelsen medvirkede nemlig en anden 51-årig kvinde, María José fra Valencia, som fortalte, at hun var den ene af to tvillinger, som var blevet bortadopteret.

María Victoria var ikke i tvivl om, at hun havde fundet sin tvillinge-søster, og efter et kort 'gensynsmøde' besluttede de to kvinder at få foretaget DNA-prøver for at få beviser. Ingen af de to kvinder tror på resultatet af DNA-prøverne, der som sagt ikke viste tegn på nogen form for slægtskab.

 

- De ligner hinanden så meget, at noget må der være. De har aldrig set hinanden før, men taler og opfører sig på samme måde, siger María Victorias datter.

 

De to 'falske' tvillinger vil nu have lavet en ny DNA-test.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.