Yderst tvivlsom parkering
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 18/12/2013 - 10:28
Fly & trafik
Tysk turist fik sig muligvis en snaps eller to for meget, inden han satte sig bag rattet. I hvert fald endte det med en ret alternativ parkering...
Tysk turist fik sig muligvis en snaps eller to for meget, inden han satte sig bag rattet. I hvert fald endte det med en ret alternativ parkering, hvor det til gengæld nok ikke er nødvendigt at låse døren, inden man går.

Det bliver ikke nogen ligetil sag at komme herfra igen
Dramaet foregik i Puerto Rico på Gran Canaria mandag aften, hvor bilen med tyskeren ved rattet fløj direkte over på taget af en bygning.

Politiet testede manden for alkohol - det var en god idé
Tysken blev småkvæstet i ulykken, som skete lige efter 22 i Calle Roque del Este. I et sving fortsatte manden op over fortovet, plørede direkte gennem et metalrækværk, fløj de tre meter gennem luften mellem et hus og klippevæggen og landede herefter på det flade tag.

Rækværket røg med helt over til taget
Det kommer nok ikke bag på mange, at politiet valgte at gennemføre en alkohol-test på manden. I samme stil kommer det nok heller ikke bag på mange, at den viste positivt. Det skriver Laprovincia.es

Udover moralske tømmermænd vågner tyskeren op til en ordentlig regning i dag
Kan måske også interessere dig
Rejsende med Ryanair skal ankomme tidligere
Ryanair strammer tidsfristerne: Skrankerne lukker tidligere fra 10. november.
Alvorlig sygdom: Hver tredje får lov til en Second Opinion
Sådan fungerer retten til en ekstra lægevurdering i Andalusien.
Bogstaveligt talt en rejse tilbage til middelalderen, men kun én gang om året
I hjertet af Sierra de Cádiz blander maurere og kristne sig med dig og mig til en sjov weekend.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















