Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Tyr erstattes af smørtenor

Skrevet af Torben Wilkenschildt, søn, 06/06/2010 - 09:38

Kunst & kultur

Den 28. juli venter der en stor oplevelse for dem, der både er fans af Julio Iglesias og en fantastisk spansk stemning.

Den 28. juli venter der en stor oplevelse for dem, der både er fans af Julio Iglesias og en fantastisk spansk stemning.

Normalt har den populære sanger valgt Marbella til sine koncerter på Costa del Sol, men i år rykker han ind i provinsens hovedstad Málaga. Her er valget faldet på La Malagueta – tyrefægter-arenaen midt i byens hjerte.

Julio Iglesias er Spaniens mest sælgende kunstner med 250 millioner solgte plader fordelt på 77 forskellige udgivelser på en stribe forskellige sprog. Han bliver ofte karakteriseret som en "smørtenor" på grund af hans smægtende, bløde stemme, der nærmest sniger sig rundt om tilhørerne. Han er en yderst yndet trækplaster, hvor end han optræder med sine koncerter, og i alt har han givet mere end 5.000 af slagsen.

Julio Iglesias blev født den 23. september 1943  i Madrid. Han er søn af gynækologen Julio Iglesias Sr. og far til syv børn, hvoraf den mest kendte er popsangeren Enrique Iglesias.

Men det var just ikke sang og musik, der optog stjernen fra de yngste år. Faktisk var Julio en bemærkelsesværdig sportsmand, og han var målmand for Real Madrids juniorfodboldhold. Han drømte om at blive professionel fodboldspiller, men tiden var ikke til det, da han også læste jura på universitetet i Madrid.

Skæbnenatten

Da Julio var 20 år, helt nøjagtigt den 22. september 1963, ændrede hans liv sig fuldstændigt. Klokken 2 om natten var han på vej hjem fra Majadahonda til Madrid sammen med nogle venner, og der skete en voldsom bilulykke.


Den betød, at han lå bundet til sengen i mere end 1½ år. Håbet om, at han nogle sinde skulle komme til at gå igen, var ikke stort. Sygeplejersken der passede ham, Eladio Magdaleno, gav ham en guitar. Julio brugte timer på at lytte til radioen og skrive sange, ikke med det formål at blive sanger, men i stedet for at skrive om en romantisk mands mission i livet.

Han begyndte dog at synge om at have været en sportsstjerne, der nu var lænket til sygesengen. Han lærte sig at spille guitar med de grundlæggende basisakkorder, der passede til hans tekster.

Julios' stædighed og det stærke familiesammenhold, herunder især støtten fra hans far, som tog orlov fra hans arbejde i mere end et år for at tage sig af sin søns genoptræning, har æren for det mirakel, der blev udrettet; Julio fik førligheden tilbage igen, og kunne gå! Det var mange måneders hård træning på strandene La Carihuela i Torremolinos og i Benidorm, Alicante, fra tidlig morgen under streng overvågning af hans fader.

Jeg er ikke sanger

Da Julio igen var ovenpå, begyndte han igen på sine studier, og han rejste til England for at læse engelsk. Nogle weekender sang han på en pub, Airport Pub, med tidens populære sange, af f. eks Tom Jones, Engelbert Humperdinck, The Beatles, etc.
Og det var i Cambridge, at han mødte Gwendolyne Bollore, der blev hans kæreste og som inspirerede ham til at skrive en af hans mest berømte sange: Gwendolyne.

Julio blev ved med at skrive sange, og en dag besluttede han sig til at henvende sig til et pladeselskab for at tilbyde dem en af hans sange. Efter at have lyttet til en demo, som Julio selv havde lavet kun akkompagneret af hans guitar, spurgte produceren ham: ”Hvorfor synger du den ikke selv?”

Julio svarede: ”Fordi jeg er ikke en sanger” Til sidst blev han dog overtalt, og optrådte på den meget berømte Benidorm Music Festival, hvor han den 17. juli 1968 blev  udråbt som vinder af konkurrencen med hans berømte sang 'La vida sigue igual.' Derefter skrev han kontrakt med Columbia Discos.

Siden er det blevet til en nærmest uendelig stribe af succes'er.

Syv børn kræver jo en mor - eller flere

Julio blev gift første gang den 20. januar 1971 i Toledo, Spanien, med Isabel Preysler Arrastria, der var født i Manila, den 18. februar 1951. De tilbragte deres bryllupsrejse på Gran Canaria og fik 3 børn: ”Chabeli” María Isabel, født den 1. august 1971 i Estoril, Julio José, født den 25. februar 1973 i Madrid, og Enrique Miguel, født den 8. maj 1975 i Madrid. Parret blev dog separeret i 1978 og derefter skilt.

Den 5. december 1990 møder Julio i Jakarta den næste vigtige kvinde i sit liv. Miranda Johanna Maria Rijnsburger, en flot hollandsk model, der er født den 5. oktober 1965 i Leimuiden.
Den 7. september 1997 bliver hans 4. søn, Miguel Alejandro født i Miami Beach.
Den 3. april 1999 føder Miranda deres anden søn, Rodrigo og to år senere den 1. maj 20014, fødte hun to dejlige piger, tvillingerne Victoria & Cristina.

Også i dag fortsætter Julio sine triumftog over hele verden. Hvert andet sekund bliver en af hans plader spillet på en radiostation et eller andet sted i verden. Han optræder overalt i verden, og hans albums bliver ved med at være på hitlisterne.

Julio tilbringer sin tid i sine huse i Punta Cana i Den Dominikanske Republik, Miami i USA og i Marbella i Spanien sammen med Miranda og deres fire børn. Når han ikke er på turné.
 

Billetbestilling


Der er plads til ca. 8.000 tilskuere i tyrefægter-arenaen i Málaga og entreen koster fra 48 til 195 euros.

Billeterne kan købes i Corte Inglés eller på nettet: http://www.elcorteingles.es/entradas/programas/Espectaculo.asp?numEspectaculo=200200487
 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.