Tyskerne dræber siestaen
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 02/07/2013 - 07:00
Samfund og Politik
Tid er penge, og derfor skal middagsluren droppes. Det skriver det tyske dagblad Der Spiegel, som dog samtidig afviser anklager om, at det er ty...
Tid er penge, og derfor skal middagsluren droppes. Det skriver det tyske dagblad Der Spiegel, som dog samtidig afviser anklager om, at det er tyskernes skyld.
Efter kraftigt pres fra den magtfulde trio, Europa Kommissionen, Verdensbanken og Den Europæiske Centralbank, har den spanske regering bøjet sig for et krav om ”harmonisering” af arbejdstider samt afskaffelse af det helligste af det allerhelligste: Den spanske siesta.
Det skriver Der Spiegel i en artikel under rubrikken: Skal Sydeuropa være mere tysk?
Længe udervejs
Artiklen ser nærmere på kulturforskellene mellem Tyskland, Spanien og Italien. Konklusionen lyder, at den ældgamle tradition med at tage hjem fra arbejde midt på dagen for at spise og hvile, inden det igen er tid til at tage fat på dagens dont, nu snart er slut.
Men det er ikke tyskernes skyld, hævder Der Speigel, som understreger, at initiativet til ophævelse af den spanske siesta stammer tilbage til Zapateros regeringstid, hvor offentligt ansatte i 2005 fik fjernet deres middagspause og i stedet fik tidligere fri.
Formålet var at øge produktiviteten i den offentlige sektor og slippe for unødig kørsel mellem hjem og arbejde. Initiativet ville desuden øge forbruget og dermed statens indtægter. Men selv om mange spaniere har lært det gamle mundheld om, at tid er penge, så giver de alligevel tyskerne skylden for tabet af deres hellige siesta, skriver avisen.
Kan måske også interessere dig
Her er spaniernes største bekymringer
Bolig, politisk klima og indvandring. Se også det seneste politiske barometer
Spansk politi knuser skruppelløst kriminelt netværk med rødder i Afrika
VIDEO: Moderne mafia er stækket i Spanien, men hvordan beskytter man sig mod den slags?
Snart forvandles vintermørket til lys, musik, kultur og rørende traditioner - men nogle har tyvstartet
VIDEO: Fra Torreviejas saltdronninger til Madrids eventyrlige videomapping – julen i Spanien er meget mere end sol og strand.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















