Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Tyskland: Spanien behøver ikke nødhjælp

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 09/10/2012 - 11:15

Penge & Forbrug Samfund og Politik


Der er ikke noget at sige til, hvis både almindelige mennesker og de finansielle markeder er forvirrede. Nu har det i ugevis lydt, at Spanien s...

Der er ikke noget at sige til, hvis både almindelige mennesker og de finansielle markeder er forvirrede. Nu har det i ugevis lydt, at Spanien skal bede om nødhjælp, og at den spanske regering skulle være tilbageholdende med at gøre det.


Nu har Tysklands finansminister Wolfgang Schäuble så udtalt, at Spanien slet ikke behøver nødhjælp, fordi regeringen gør alt det nødvendige, for at de finansielle markeder vil give Spanien bedre betingelser for finansiering af statsgælden.


- Spanien har et problem med bankerne efter boligboblen er sprunget gennem de seneste år. Derfor vil Spanien modtage hjælp til rekapitalisering af bankerne. Og selvfølgelig lider Spanien – som andre lande – under de finansielle markeders spekulation, siger Wolfgang Schäuble.


Hjælpen til de spanske banker er jo vedtaget for længst, hvor EU bevilgede 100 milliarder euro. Betingelserne var dog ikke kendt på det tidspunkt. Nu er behovet for bankhjælp reduceret til 60 milliarder.


Redningsfonden er klar

To år efter, at eurolandene gik i gang med at planlægge den nye, permanente redningsfond for deres kriseramte økonomier, er fonden - kaldet ESM - nu en realitet.


Økonomi- og finansministrene fra de 17 eurolande samledes mandag i Luxembourg til stiftende bestyrelsesmøde i fonden, der med tiden skal kunne støtte problemlande med op til 500 milliarder euro.


Der er dog stadig tvivl om, præcis hvordan fondens penge kan bruges.


Det står dog klart, at ESM skal låne penge til lande i problemer. Spanien ventes at blive det første land, der får penge fra fonden til den nævnte rekapitalisering af de spanske banker.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.