Tyve glemte baby på gerningssted
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 06/06/2012 - 12:25
Krimi og katastrofe
Det er ikke usædvanligt, at tyve vælger at tage benene på nakken og løbe lige så hurtigt de kan, når de bliver taget på fersk gerning. No...
Det er ikke usædvanligt, at tyve vælger at tage benene på nakken og løbe lige så hurtigt de kan, når de bliver taget på fersk gerning. Nogle gange har de endda så travlt med at komme af sted, at de efterlader spor, som fører til anholdelse.
Men det er dog alligevel sjældent, at tyvene ligefrem glemmer en baby. Det var ikke desto mindre tilfældet under et tyveri i går i bogbutikken Abacus i Badalona i udkanten af Barcelona.
Fyldte barnevogn med tyvegods
Et par med en barnevogn kom kort efter kl. 17 ind i butikken, hvor de længe gik rundt mellem hylderne og fyldte barnevognen op med tyvegods.
Da en af butikkens ansatte pludselig så, at parret var ved at nappe en PC og en Nintendo konsol stak parret af. Men i deres hastværk glemte de altså både barnevogn og baby.
Personalet ringede til politiet, som tog sig af babyen, mens de forsøgte at finde frem til barnets forældre og overvågede boghandlen. Senere på dagen dukkede tyvene igen op i butikken for at hente deres forladte afkom, men da var politiet på pletten, og de to blev lagt i håndjern. Babyen blev taget i forvaring hos politiet, indtil pårørende kom den til undsætning.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.