Tyveknægte chokerer
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 25/03/2013 - 11:48

Penge & Forbrug
Tyve nøjes ikke bare med at stjæle frugt og grønt fra gartnerierne. Nu løber de også med dele af drivhusene, der bliver pillet ned i natten...
Tyve nøjes ikke bare med at stjæle frugt og grønt fra gartnerierne. Nu løber de også med dele af drivhusene, der bliver pillet ned i nattens mulm og mørke og solgt som skrot.
I løbet af de seneste to år er der sket en gradvis forværring af indbruddene på gartnerierne i Almería. Producenterne kræver nu mere overvågning, hvis de skal blive ved med at producere billig frugt og grønt.
Velorganiserede bander går hårdt til den, når de afmonterer de overdækkede gartnerier og smutter med strukturen og sælger det på det sorte marked.
I løbet af de seneste to uger har Guardia Civil anholdt syv personer i El Ejido og Roquetas de Mar, der var i fuld gang med at afmontere og ødelægge to store drivhuse i den vestlige del af Almería.
En bank, som havde overtaget et af de mange gældsplagede gartnerier, står tilbage med en tom mark, efter at tyve har ryddet pladsen for alle installationer. Og for et par dage side overraskede politiet føreren af en varevogn på landevejen i Mojonera. Ud fra bagklappen stak fire meter lange jernrør af den slags, der bruges til at bygge drivhuse med.
Gartnerierne kæmper i forvejen med hård konkurrence fra producenter i Marokko og Østeuropæiske lande, der oversvømmer markedet med billige grøntsager.
Kan måske også interessere dig
Banco de España har nedjusteret vækstprognosen for 2025
Banco de Españas guvernør, José Luis Escrivá, oplyste det mandag under en høring i økonomikommissionen.
Knækker koden mod skaldethed, slidte dæk gir bøder, ikke bare fjolletobak og julelys i varmen
Kort og godt om lidt af hvert i tekst og billeder …
Bogstaveligt talt en rejse tilbage til middelalderen, men kun én gang om året
I hjertet af Sierra de Cádiz blander maurere og kristne sig med dig og mig til en sjov weekend.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.