Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Uægte kongedatter taler ud

Skrevet af Pia Bruun, tir, 20/01/2015 - 12:36

Kendte & kongelige

KONGELIGE: Ingrid Sartiau hævder at være kongens datter. Nu fortæller hun, hvorfor hun tager kampen mod kongehuset.

Faderskabssagen ved den spanske højesteret mod Kong Juan Carlos er ikke bare er en fiks idé, siger kvinden, der hævder at være kongens datter. Det er noget hun har tænkt meget over.

- Jeg har ventet i 45 år. Jeg gør det ikke, fordi jeg vil have penge. Jeg vil bare have en far, siger den 45-årige Ingrid til det spanske tv-program Tiempo Nuevo, på Telecinco.

Hemmelighed i mange år

- Min mor ventede meget, meget lang tid med at sige noget. Dels for at beskytte mig og dels for ikke at skabe problemer for den spanske kongefamilie. Men der kommer et tidspunkt, hvor du ønsker at vide, hvor du kommer fra, siger Sartiau.

Nærmere oplysninger om forholdet mellem Ingrids mor og Juan Carlos er angiveligt i hænderne på en notar, og Ingrid ønskede ikke at sige noget om det i programmet. Men hun påstår, at forholdet mellem hendes mor og kongen, der på det tidspunkt var prins, var mere end blot en one-night stand.

- Der var også følelser, og der gik en del tid. Juan Carlos vidste, at min mor var gravid med en lille pige. De talte sammen. Han vidste, at jeg blev født. Men jeg ved ikke, hvad de sagde til hinanden, forklarer Ingrid.

- Min mor blev aldrig gift, og det var meget svært for hende, at holde alt det her hemmeligt. Jeg følte mig svigtet og vred, fordi hun aldrig havde fortalt mig noget om det, fortsatte Ingrid.

En skam han er konge

Den belgiske kvinde er i dag er fraskilt med to børn. Hun siger, at hun altid ønsket at se Juan Carlos.

- Jeg ønskede at se ham, være i kontakt med ham, tale med ham, have et far-datter forhold. Det er en skam for mig, at min far viste sig at være en konge, han kunne lige så godt have været et helt almindeligt menneske, siger hun.

- Jeg ved ikke, hvad jeg ville sige til ham, hvis jeg fik chancen for at møde ham. Det ville være meget spændende og meget følelsesladet. Han er en dejlig, sympatisk mand, og jeg tror, det ville gå godt, men jeg ved ikke, hvordan jeg ville reagere. Min mor sagde, at Juan Carlos var meget sød, blid og kærlig, understreger hun.

Hold det hemmeligt

Da hun fandt ud af, hvem hendes far var, skrev hun to eller tre breve til kongehuset for at bede dem holde hele sagen ude af offentlighedens søgelys af respekt for hendes mor.

Juan Carlos og Dronning Sofia har to døtre, Elena og Cristina, og en søn, Felipe, som nu er konge. Men i tillæg til Ingrid Sartiau, har en anden mand fra Barcelona også forsøgt at indgive en faderskabssag.

Alberto Solá siger, han har DNA-beviser, der med en 99 procents pålidelighed viser, at han er søn af Juan Carlos, og han og Ingrid har sammenlignet deres egen DNA, som viser en 91 procents sikkerhed for, at de er halvsøskende med den samme far.

Måske anden konge

Men i modsætning til Ingrid Sartiau blev Albertos sag afvist af retten.

- Jeg er en fare for staten, siger han.

Alberto er ældre end den nuværende Kong Felipe VI, hvilket kunne betyde, at han ville være direkte arving til tronen. Ingrid er ingen trussel, fordi hun er kvinde og yngre, og forfatningen tillod ikke den ældste datter at blive arving til tronen, indtil Felipes egen datter, Leonor, blev født i 2005.

Kong Juan Carlos har efter sigende valgt at have sin egen advokat til at repræsentere sig i denne uheldige faderskabssag.

Han er i sin gode ret til at nægte at få foretaget en DNA-prøve, men højesteret kan betragte dette som en indikation på, at den tidligere monark forsøger at skjule noget.

Kongehuset har ikke kommenteret spørgsmålet ud over at sige, at det har tillid til det spanske retssystem og vil respektere de beslutninger, der bliver truffet. 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.