Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Udenlandske købere flokker til

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 06/06/2014 - 11:12

Bolig


Spanien er efterhånden tilbage på sporet. Folk fra boligbranchen siger, at udenlandske boliginvestorer flokkes til landet, og eksperter foruds...

Spanien er efterhånden tilbage på sporet. Folk fra boligbranchen siger, at udenlandske boliginvestorer flokkes til landet, og eksperter forudsiger, at markedet er lige på nippet til at skyde i vejret.

 

Det skriver Theolivepress.es

 

Priserne er helt i bund, og man kan spare omkring 50 procent i forhold til, før boligboblen bristede. Investorer fra hele verden strømmer til Spanien for at udnytte netop det.

 

Investeringer fra store internationale virksomheder har sat gang i markedet, hvor Goldman Sachs og Blackstone køber lejligheder i Madrid, og Paulson & Company og George Soros er også hoppet på vognen med at investere i fast ejendom.

 

Fernando Acuna fra ejendomsrådgivningsvirksomheden Aura siger:

 

- Antallet af investeringer er helt vanvittigt. Jeg tror, at 2014 er året, hvor vi vil se en masse transaktioner.

 

Der blev gjort investeringer på ejendomsmarkedet for lige over fem milliarder euro sidste år, ifølge konsulentfirmaet CBRE Spain, og det er mere end en fordobling i forhold til 2012.

 

Da krisen satte ind, blev det forudsagt, at det ville tage ti år, før Spanien kom på fode igen. Men bare fem år senere, er mange begyndt at give udtryk for bekymring over, at konkurrencen om at investere, mens det er billigt, allerede er i gang med at køre priserne op igen.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.