Udenlandske storkriminelle anholdt
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 22/03/2012 - 12:54

Krimi og katastrofe
Rigspolitiet har i løbet af årets første tre måneder opsporet og anholdt tolv internationalt eftersøgte stor-forbrydere. Og man kan ikke an...
Rigspolitiet har i løbet af årets første tre måneder opsporet og anholdt tolv internationalt eftersøgte stor-forbrydere. Og man kan ikke andet end sige, at landet er blevet lidt mere sikker med de mænd - og en kvinde - bag tremmer.
De anholdte skjulte sig forskellige steder i landet under falsk identitet. Anholdelserne er blevet foretaget i Madrid, Barcelona, Alicante, Málaga, Ourense, Gijón og Fuerteventura.
Seks af de anholdte var eftersøgt for mord i forskellige lande, en for kidnapning, og flere for overfald og sexforbrydelser mod mindreårige, så det er bestemt ikke guds bedste børn, der har løbet frit rundt i sydens sol.
Vi tæller ned...
Mord i USA, Portugal og Tyskland
A.R.L. blev anholdt i Barcelona sidst i januar på anmodning fra de amerikanske myndigheder. Manden var efterlyst for et røveri mod en juveler-butik i byen Westport, Connecticut, hvor manden forsvandt med diamanter for 300.000 dollars. Ejeren af forretningen blev skudt og dræbt, og en anden blev alvorligt såret.
I februar blev PFSF anholdt i Ourense. Manden var eftersøgt af de portugisiske myndigheder for at have kvalt en mand til døde.
To personer, FK og KR, der var på flugt fra de tyske myndigheder, blev spottet og anholdt i Fuerteventura, på grund en arrestordre fra politiet i Weiden, Tyskland. Begge var eftersøgt for drab.
Vanvidsbilist stak halen mellem benene
I begyndelsen af marts fik politiet støvet den mexikanske kvinde L.C.S.R. op. Hun var eftersøgt for at have hyret tre lejemordere til at dræbe general Jorge Juarez Loera fra den mexikanske hær.
Den sjette anholdelse fandt sted i Altea i Alicante, hvor det lykkedes politiet at finde frem til den hollandske statsborger M.B., der ejer en hash-gård i Holland. Også han var eftersøgt for drab.
I Alicante fandt politiet frem til den rumænske statsborger G.V.G., der var efterlyst i sit hjemland for at have påkørt og dræbt en fodgænger og bagefter stikke halen mellem benene og flygte til Spanien.
Bortførte for penge
Der blev desuden anholdt en hollandsk drabsmand i Fuengirola i Málaga Provinsen på arrestordre fra de hollandske myndigheder. Manden var sigtet for mord på en kammerat, som han boede sammen med på en sejlbåd og for bagefter at have stjålet og brugt ofrets kreditkort.
Den niende voldsforbryder, politiet har fået fingrene i i år, er L.E.A.V. Han var eftersøgt af de peruvianske myndigheder for en voldsforbrydelse, og han blev anholdt den 20. februar i Barcelona. Tre dage senere, i samme by, blev D.S.L, anholdt. Han var eftersøgt af de italienske myndigheder for at have bortført flere mennesker. Ofrene blev løsladt i bytte for en løsesum på 2.000 euro, nogle af dem led fysiske skader under fangenskabet.
Misbrugte egen datter
Sexforbryderen H.R.O.B. fra Chile havde slået sig ned i Torrevieja, Alicante. De svenske myndigheder havde eftersøgt ham internationalt for flere seksuelle overgreb begået mod en mindre-årig.
Den anden sexforbryder, der nu sidder forsvarligt bag tremmer, er den spanske statsborger J.R.G, der blev anholdt i Gijon. Han var efterlyst af de belgiske myndigheder for voldtægt af sin egen datter, når hun var i hans varetægt. Den mindre-årige fortalte om misbruget til sin lærer, og det menes, at faderen forlod Belgien, da han hørte om anklagen.
Politiet opfordrer borgere og udenlandske residente til altid at henvende sig med oplysninger om mistænkte personer i lokalsamfundet. Det er jo så let at skjule sig i Spanien.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.