Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Udlænding idømt 16 år for pædofili

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 16/12/2011 - 12:14

Krimi og katastrofe


En 54-årig britisk statsborger er af retten i Málaga blevet idømt 12 års fængsel for seksuel omgang med en 5-årig pige. Manden er tidliger...

En 54-årig britisk statsborger er af retten i Málaga blevet idømt 12 års fængsel for seksuel omgang med en 5-årig pige. Manden er tidligere dømt i Storbritannien for pædofili, men stak af fra sin dom og gemte sig i stedet under sydens sol.

 

I 1994 fik den 54-årige brite 16 års fængsel for seksuel omgang med fire mindreårige piger. Det lykkedes ham at stikke af fra de britiske myndigheder og skjule sig i Sydspanien, hvor ingen havde mistanke til mandens brogede fortid.

 

Krænkede vennernes lille datter

Manden blev først afsløret, da et vennepar blev opmærksom på, at deres fem-årige datter havde været offer for seksuelle tilnærmelser. Parret fortæller, at pigen i flere tilfælde havde været alene med manden, og at hun på et tidspunkt havde forklaret, at ”manden havde taget tøjet af hende”.

 

Under anholdelsen af den 54-årige blev der også beslagt nøgen-billeder af den 5-årige.

 

Manden blev anholdt i 2004 og varetægtsfængslet i fire måneder, hvorefter han blev løsladt igen. Fire år senere blev han anholdt i London, og i 2010 blev han så overført til retsforfølgelse i Spanien.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.